Healthy Skinny Bitch
Aftensmad Frokost Mad Snacks

Grønkålssalat med æble og mandler

 

Én af de bedste ting ved vinterhalvåret er, at det er grønkålssæson.

Her er en af mine yndlingssalater, som jeg har lavet ud fra opskrifter af Trine Hahnemann og Claus Meyer.

Ingredienser (til 4 pers. eller aftensmad og madpakke):

  • ca. 300 g grønkål (jeg plejer at bruge Simply Freshs udgave, der er hakket og skyllet)
  • 1-2 æbler skåret i tern (kan erstattes af fx pære eller lidt appelsin)
  • 10 mandler hakket og ristet på en tør pande
  • 1-2 spsk tørrede tranebær (valgfrit – slankeudgave undlad da!)
  • 2-3 spsk dressing
  • evt. smuldret gedeost eller parmasan på toppen (til den sunde ikke slankende udgave)

Dressing:

  • 2 spsk rapsolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1-2 tsk ackacie honning
  • salt og peber
  • alle ingredienser røres sammen og kan evt fortyndes med vand for mere volumen

Bland alle ingredienserne til selve salaten sammen og vend med dressingen. Det er vigtigt, at dressingen først tilsættes umiddelbart lige inden servering. Jeg serverede det med kylling stegt på en grillpande, men man kan også sagtens tilsætte stegte kyllingestrimler eller andet kød direkte ned i salaten og på den måde gøre selve salaten til et selvstændigt måltid. Jeg spiste resterne til frokost næste dag, og det fungerer fint selvom den selvfølgelig er lidt sjovere, når den er helt frisk!

Håber I kan lide den!

IMG_9401

You Might Also Like...

6 Comments

  • Reply
    Amalie Bering
    10. december 2013 at 13:13

    Den lyder så lækker! Tror den med god samvittighed kan blive afprøvet på torsdag når jeg holder julefrokost – der mangler lidt noget grønt på bordet 🙂

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      10. december 2013 at 13:24

      Lyder godt Amalie. Glæder mig til at høre, om det bliver en succes!

  • Reply
    Maria Borup
    11. december 2013 at 11:24

    Grønkålssalaten var en stor succes sammen med kylling. Både min svigermor og far spiste det med fryd 🙂 Jeg puttede en lille smule soja i, da det lige samler dressingen lidt og tilfører lidt salt. Det skal på bordet igen i aften 😉

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      11. december 2013 at 11:51

      Fedt Maria – dejligt at høre! Grønkål er for lækkert!
      //HSB

  • Reply
    Rødkålssalat med appelsin og hasselnødder ‹ healthyskinnybitch.dk
    15. december 2013 at 16:53

    […] for nogle af mine venner i fredags. Jeg serverede den sammen med en hel ovnbagt kylling samt grønkålssalat, og har spist resterne af salaterne til frokost dagen […]

  • Reply
    Bønner i tomat ‹ healthyskinnybitch.dk
    6. januar 2014 at 14:23

    […] aftes fik jeg denne tallerken med rester af grønkålssalaten fra dagen før, lidt rester af steg og så disse bønner i tomat. Igen er temaet simpelt, slankende […]

Leave a Reply