Healthy Skinny Bitch
Aftensmad Blog Guides Mad Morgenmad Snacks Tips & Tricks

6 sunde take-away alternativer

 

Jeg ville ønske, at jeg kunne prale med at jeg var typen, der hver eneste aften uden undtagelse stod ved gryderne og lavede lækker overskudsagtig middagsmad til mig og min kæreste (udelukkende af økologiske fair-trade fødevarer naturligvis 🙂 ), men det ville jo være verdens største løgn nogensinde! Jeg elsker at lave mad, men jeg gør det uhyggelig sjældent. Hvorfor? Fordi jeg ikke har tid. Nogle vil måske mene at det er en prioriteringssag, og det er sgu nok rigtig nok, men i en travl hverdag med arbejde fra 7-21, så er det sjældent, at jeg lige får danset forbi et supermarked på vej hjem for derefter at stå en lille times tid ved gryderne.

Jeg bliver ofte spurgt hvad jeg spiser, på samme måde som jeg ofte bliver spurgt om, hvad man skal spise, hvis man ikke skal lave maden fra bunden. Derudover synes jeg, at det er fantastisk gå ud og spise med mine venner og veninder, og lige så meget som jeg sætter pris på at spise en kæmpe burger med pommes friter fra Halifax engang imellem sætter jeg også pris på, at gå ud og spise velvidende at det jeg spiser er sundt engang imellem ligefrem slankende.

Så her er 6 bud på hurtige måltider – både sunde og slankende (jeg er københavner, så ja der er kun steder i København 🙂 )!

 

1. Byens suverænt bedste salat….

Finder du i min optik på Fredcos Deli! Jeg ved egentlig ikke helt, hvad det er de gør, men det hele er bare lidt mere lækkert, når det kommer herfra. Som så mange andre kan du kan sammensætte din egen salat (kylling, tun eller vegetar), men grøntsagerne er bare lidt friskere, lidt sprødere og smager af mere end… nå ja vand!

De har altid et lækkert udvalg af grønne bønner, cherrytomater, edemame bønner, revet gulerod og rødbede, broccoli, mozzarella, feta, grønne linser, grovpasta vendt i pesto osv. Dertil kan du vælge at få toppings på (ristede solsikke kerner og tørrede tranebær). Jeg er personligt helt tosset med deres hjemmelavede olie/eddike dressing, men det er jo en smagssag! Hvis man ønsker at spise sund, så er der egentlig frit valg på alle hylder. Er ens primære formål derimod at spise et slankende måltid, så spar på ost, pasta, toppings, dressing osv.

IMG_2692

Udover deres salater har de varme retter, sandwich og juice. Det hele er sundt, men dog ikke slankende! Juicen er lavet på friske appelsiner, gulerødder og ingefær og er en vitaminbombe uden lige, men den er dog stadig ret kalorieholdig, så vil du gerne smide et par kg inden bikinisæsonen, så er det her et nemt sted at spare lidt kalorier og i stedet drikke danskvand til. Hvis dette ikke er et must, så bliver du simpelthen nødt til at prøve deres oksestegssandwich, men pas på for den er virkelig vanedannende!

Fredco’s Deli

Grønnegade 32, kld.

1107 Kbh K

www.fredco.dk

2. Hyggeligt, sundt og simpelt

Dette er muligvis Københavns to hyggeligste morgenmadssteder. Drengene bag Kaf’Bar og Kompa9 har virkelig forstået udtrykket ”keep it simple”. Indretningen er hyggelig og hjemmelig, alle råvarerne er friske det meste økologisk og selv deres mayo er fairtrade. De er af gode grunde berygtede for deres rugbrødsandwichs som du selv kan sammensætte efter temperament.

Jeg er personligt fan af deres morgenmadskoncept, hvor det er nemt at spise en sund morgenmad til en fair pris (fra 20 kr.). Jeg plejer selv at nøjes med en kop kaffe samt et blødkogt æg med lidt ristet rugbrød og en skive ost, men er man mere sulten har de en morgenkomplet med flere slags ost, pølse og yoghurt for ej at forglemme deres berygtede økologiske ufiltrerede danske æblemost.

Deres rugbrødssandwich består, som du kan se på billedet af ristet rugbrød, én slags kødpålæg (på billedet lufttørret bresaola), én slags ost (på billedet emmentaler), frisk babyspinat, avokado, hjemmelavet pesto og én af deres andre hjemmerørte dressinger (på billedet chilidressing). Dette er et langt sundere alternativ end mange af byens andre sandwich steder, og vil man holde kalorierne lidt nede, så spar på pesto, dressing og undlad evt. osten til fordel for ekstra bresaola ell.

IMG_0392

Kaf’ Bar9

Antonigade 9

1106 København K

 

Kompa’9

Kompanigstræde 9

1208 Kbh K

Kaf bars hjemmeside

3. Er du vild med skyr?

Så bør du slå et smut forbi endnu et af mine velbesøgte morgenmadssteder. Pigerne bag det lille yoghurt sted fangede skyr-trenden før alle andre, og har lavet et skønt koncept, hvor du selv kan vælge en base af skyr eller forskellige slags yoghurt, én hjemmelavet frugtpuré, én topping i form af müesli eller nødder og så blandet frugt og bær. Er du den ubeslutsomme type, så har de betænksomme piger hjulpet dig lidt på vej, og lavet en række forskellige sammensætninger til dig på forhånd (pris ca. 40kr.).

Alle deres frugtpurer er relativt kaloriefattige og ønsker du at spare på kalorierne, så kan du undlade topping og spare på frugten. Som alternativ kan du også købe deres puré med hjem og selv dosere lidt til din naturel skyr.

yogurt

The Yogurt Shop

Ny Adelgade 7, st

1104 København K

http://www.theyogurtshop.dk

4. Når du er kold og kaffetørstig….

Så slå et smut forbi en af Original Coffees to hyggelige cafeer. Drengene bag kaffebaren sætter en ære i, at hver eneste kop der ryger over disken bliver lavet med ægte kærlighed til kaffe og selvom den ene café ligger i toppen af Illum har de formået at gøre det langt hyggeligere end nogle andre har formået i et stormagasin. Både I Illum (på byens bedste terrasse) og på Østerbro er der mulighed for at sidde ude og slikke årets sparsomme solstråler. Udover lækker morgenmad som også beskrevet i indlægget om morgenmad har Original Coffee indgået et samarbejde med Soupanatrual, så man kan få lækre sunde supper. Dagens suppe skifter som navnet antyder fra dag til dag, hvorfor det kan være svært at sige om de er sunde eller slankende, men er de ikke flødelegerede og spises de uden brød så kan du godt regne med, at de er både sunde og slankende! Så næste gang du trænger til at få varmen på din shoppetur, så slå et smut forbi drengenes hyggelige kaffebar.

1654851_10152200106822154_1737946365_n

Original Coffee

Nordre Frihavnsgade 2

2100 Kbh Ø

eller

I toppen af Illum ved boghandlen

www.originalcoffee.dk

5. Luksus udgaven

Jeg elsker sushi, og selvom sushi er sundere end så meget andet, så skal man ikke undervurdere mængden af ris, som man hurtig får skovlet i sig. Derfor er jeg personlig fan af Sticks’n’Sushis salat ”fiskebowlen” som ses nedenfor, og så er den udoverover at være slankende tilmed relativ billig i forhold til fx diverse sushimenuer (ca. 150kr).

1616233_10153828854985305_325462636_n

Er man ikke på stramt SU-budget, så er et andet godt alternativ deres sashimi menu, som vist nedenfor.

1625478_10153828872015305_536476556_n

En tredje mulighed er selv at sammensætte lidt forskelligt, fx tangsalat, rispapirsruller (undgå and, da kødet har en relativt høj fedtprocent), beef tataki (på billedet) osv. Vær opmærksom på, at edamamebønnerne er sunde, men ikke slankende (i større mængder), da de er relativt kalorieholdige samt at mange af deres småretter sticks osv er badet i diverse dressinger, så de bliver hurtigt ret kalorieholdige

1616233_10153828854980305_1716546831_n

Sticks’n’Sushi

www.sushi.dk

 

6. Til dig der kan modstå twister-fries

Burgerrestauranten Cocks and Cows har et hav af burgere og pommes frites (særligt kendte er de for deres twister fries), men samtidig giver de deres kunder mulighed for at vælge salat til deres burger i stedet for brød, og serverer samtidig dressingerne ”on the side”, så du selv kan bestemme, hvor mange kalorier, som du vil hælde over din mad. På den måde kan du faktisk lykkes i at bestille et slankende måltid på en burgerrestaurant (på billedet en Marco Polo). De har også salater (vær dog opmærksom på, at pulled pork er meget fedtholdigt). Ønsker du ikke at spise slankende, men blot sundt bed da om burgeren på fuldkornsbrød, og dressing ”on the side” så du selv kan dosere, og så undlad sides som pommes frites, spareribs, bacon osv. Det er jo ikke tiltænkt som en helserestaurant, så du kan ikke komme udenom, at sidde i en duft af pommes frites, onion rings og bacon, men er du ligeglad med det, så er dette et super fedt sted at tage hen, hvis man selv gerne vil spise slankende/sundt, men er sammen med et selskab, der insisterer på at spise burgere.

1781907_10153828861635305_363373607_n

Cocks and Cows

Gammel Strand 34

1202 København K

www.cocksandcows.dk

God appetit 🙂

//HSB

 

 

 

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like...

9 Comments

  • Reply
    Simone / Fashion Manifest
    16. februar 2014 at 18:36

    Lækre alternativer!
    Mine favoritter er SMAG og WEDOFOOD – Hvis ikke du har prøvet dem, har du noget til gode 😀

  • Reply
    Maria
    18. februar 2014 at 13:04

    WeDo er også klart min favorit!!!

  • Reply
    Amalie Bering
    18. februar 2014 at 15:39

    weDoFood er helt genialt Sara, det må du prøve. Min mor og jeg deler altid en salat med laks, da salaterne er rimeligt store (vi er i hvert fald mætte!). ud over det laver de palæo rugbrød, juices og lidt kager (bl.a. raw food cake mmmmhhh).

    Mange knus

  • Reply
    Spirrevippen
    11. april 2014 at 8:02

    Helt fantastisk indlæg – simpelt, men LIGE det jeg manglede, da jeg efterhånden ikke havde andre steder end SMAG på min liste over steder 😉 du har nu endnu en fast læser !!

  • Reply
    Louise
    2. juli 2014 at 21:08

    Fen lille lidt gemte (pga. metrobyggeri) Grams Lækkerier ved Halmtorvet, hvor der angives kalorier på supper og salater og sandwiches, og du altid lige får en lille mundfuld friskpresset juice eller andet godt, kan også anbefales.

    ChiliMili kan også godt kreere end ok salat.

  • Reply
    #THECROPPEDTOPCHALLENGE – BEHIND THE SCENES ‹ healthyskinnybitch.dk
    11. juli 2014 at 22:53

    […] Laura har ikke tid til at stå og lave mad flere timer hver aften, men lærte at vælge de sunde take-away alternativer og vælge de unødvendige kalorier […]

  • Reply
    The Bikini Bitch Body ‹ healthyskinnybitch.dk
    31. juli 2014 at 20:23

    […] at jeg ikke altid får prioriteret min egen træning og det bliver oftere til en salat fra Fredcos end et hjemmelavet middagsmåltid i […]

  • Reply
    Året der gik – Top 10 blogindlæg i 2014 ‹ healthyskinnybitch.dk
    5. januar 2015 at 9:34

    […] 1. 6 sunde take-away alternativer […]

  • Reply
    MLM
    3. september 2015 at 10:34

    Jeg er også helt vild med Fredco’s Deli og især deres olie/eddike dressing. Ved du hvad der gør den så god? Gad vildt godt have en opskrift, så man kunne prøve at efterligne den hjemme 🙂

Leave a Reply