Healthy Skinny Bitch
Før/Efter

HSB Bootcamper – Fra samvittighedstynget sukkergris til afslappet, selvsikker og målrettet

 

Denne seje bootcamper har virkelig gennemgået en rejse igennem de sidste 8 uger. Hun har virkelig flyttet sig i forhold til sin kost og træning, men vigtigst af alt, så har hun rykket sig mentalt. Hun har taget ansvar for sin krop, kæmpet med træningen og taget stilling til, hvad der røg indenbords og hvad der ikke gjorde. Resultatet blev et vægttab på 5,2 kg, 42 cm mindre (fordelt over bryst, talje, hofte, lår og arme), en fedtprocent der er gået fra 29.5% til 20.9% samt en forbedring på både Coopers løbetest, rotest, og styrketests. Læs hendes historie nedenfor og se hendes før og efter billeder:

 

1919671_10154813310175305_3404975185127959941_n 10670118_10154813310375305_5201860341166065041_n 10730765_10154813310515305_8861024551957718096_n

“Jeg har de sidste mange år ligget på en ret stabil, sund vægt, men har alligevel aldrig været helt tilfreds med min krop. Jeg ville så gerne have en pæn, flad mave, men den der dumme delle ville ligesom aldrig rigtig forsvinde. Jeg har altid været en kæmpe sukkergris og jeg tror altid, at jeg har tænkt, at jeg sagtens ville kunne få den krop, jeg ønskede mig, hvis bare jeg liiiige kunne spise lidt mindre kage og tage ud og løbe lidt oftere.

Jeg går ud fra, at mange har det på samme måde. I foråret tog jeg på udveksling i forbindelse med mit studie. Det var en super fed oplevelse og jeg nød at være i et andet land og møde nye mennesker. Jeg bekymrede mig ikke så meget om, hvad jeg proppede i munden. Der skulle jo være plads til hygge, middage og byture, når nu man endelig var afsted. Da jeg kom hjem igen i starten af juli og hoppede op på vægten for første gang, siden jeg tog afsted, fik jeg et chok!

Godt nok vidste jeg meget om kost og vægttab (jeg har brugt utallige timer på at researche emnet) og fattede alle de basale principper om kalorieunderskud, og det med at passe på tomme kalorier som fx hurtige kulhydrater. Alligevel kunne jeg godt se, at hvis jeg skulle af med al vægten igen, så havde jeg brug for ekstra hjælp og vejledning. Derfor blev det bootcamp.

Jeg var ikke sikker på, hvad jeg kunne forvente af forløbet, men jeg var fast besluttet på at springe ud i det med arme og ben og få så meget ud af de 8 uger som muligt. Og hold op, hvor har jeg fået meget ud af det! Både ting jeg havde forventet, men også en masse ting, som jeg ikke havde forventet.

Først og fremmest har jeg lært nye ting om kost. Jeg er blevet mere bevidst om forskellen mellem sund og slankende kost. At man sagtens kan spise slankende uden at spise sundt – og omvendt. Og det er jo vigtigt at ens kost i første omgang er sund og dernæst er slankende (hvis målet altså er vægttab). For hvem gider være tynd og usund? Ikke mig.

Jeg har også lært en masse om mig selv. Fx at min sukkerafhængighed i højere grad er en psykisk afhængighed, frem for en fysisk. Det er fx gået op for mig, at det at være glad for kage og chokolade nærmest er en del af min identitet. Mine venner og familie siger, at jeg har en ekstra mave kun til dessert. Min forkærlighed for søde sager er dermed noget, der kendetegner mig. Så det er en stor udfordring for mig (og noget jeg skal arbejde mere med fremover) at adskille mit fysiske og psykiske behov for sukker ad.

Til sidst tror jeg, at det bedste (og mest overraskende) som jeg har taget med mig fra forløbet, er et ændret selvbillede. Jeg accepterer i højere grad min krop som den er. Jeg har accepteret, at de ting, som jeg prioriterer højst (familie, venner, hygge, god mad) ikke hænger sammen med en verden, hvor jeg ligner en fitnessmodel. Dermed ikke sagt, at man ikke skal være ambitiøs og presse sig selv i forhold til sin træning. Men man er nødt til at være realistisk. Ellers bliver man aldrig tilfreds med sig selv og sin krop. Hvis man hele tiden jagter et uopnåeligt ideal, så står man bare tilbage med en kæmpe portion dårlig samvittighed. Derfor er min plan fremover, at have mange små delmål, som er overkommelige for mig. Dermed vil jeg opnå flere succesoplevelser og mindre dårlig samvittighed.

Resultater i tal: 5.2 kg vægttab, 42 cm tabt, fedtprocent gået fra 29.5% til 20.9%.

Mine mål for fremtiden er lige nu at holde min vægt i hvert fald frem til årsskiftet. Så kan det være at jeg sætter mig et nyt mål til den tid. Derudover vil jeg fremover blive ved med at træne min. 4 gange om ugen. Og så vil jeg gerne melde mig til et 10 km løb og gennemføre det med en god tid…”

– HSB Bootcamper

_______________

Testimonial from one of my bootcamp girls. She’s been fighting for the last 8 weeks and a lot has changed. She lost 5.2 kg, 42 cm (chest, waist. hip, thighs and arms) and went from a body-fat % of 29.5% to 20.9%. But the most important thing is her mentality – she really took responsibility for her food and eating habits and got way out of her comfort-zone during our workouts. It has been a pleasure and a inspiration to meet this amazing woman and I hope you will find her testimonial inspirational too.

You Might Also Like...

1 Comment

  • Reply
    Anne S.
    3. november 2014 at 9:14

    Starter du en ny bootcamp op Sara?

Leave a Reply