Healthy Skinny Bitch
Blog Min blog Tips & Tricks

Tips & tricks til at tackle dine sukkercravings

Hvis du (ligesom jeg) ofte får lyst til at små-snacke nødder, chokolade eller slik, når du sidder og ser tv eller arbejder efter du har spist din aftensmad eller hvis du er én af dem, der får sukkercravings om eftermiddagen, så kan en lækker kop the ofte tage den værste sukkertrang! Nuvel det er ikke en flødebolle fra Summerbird, men ofte snacker vi jo bare fordi vi “hygger”, har ondt af os selv fordi vi skal arbejder sent eller “keder os lidt”!

Iblandt mine favorit theblandinger er de søde, som Tante T’s Grøn Valnød The og Perchs Baileys The (de skulle også have en god After Eight jeg endnu ikke har prøvet). Er man til de lidt mere friske the typer kan jeg varmt anbefale Amazing Spaces egen Detox The med lakridsrod eller en god pebermyntethe ikke at kimse af! De er lidt dyre end den klassiske Medova, men de holder længe, og 100g løsvægt the koster mindre end en plade marabou og en pose matadormix!

En anden løsning er at spise et par sukkerfri läkeroler (læs: ikke hele pakken, så får du også ondt i maven). Mine yndlings i øjeblikket er de nye Salty Caramel, og ellers er det ret godt at mikse en raspberry lemongrass med en salmiak 😉

En tredje måde at tackle sine sukkercravings på, er ved, at få lidt sødt i dit hovedmåltid. For at blive sensorisk tilfredsstillet, så er det vigtigt at få dækket alle grundsmagene dvs. sød, salt, sur, bitter og umami (fx fra kød). Men ofte glemmer man det søde element i fx aftensmaden, hvorfor et halvt æble i salaten eller lidt akaciehonning i olie/eddike dressingen kan afhjælpe den umiddelbare trang til sukker lige efter du har spist, og teknisk set ikke har noget (fysiologisk) behov for at spise fx chokolade!

Sidste (lidt kedelige) tip til at tackle sukkertrangen er zip the lips! Nogle er glade for at børste tænder, hvis de får cravings om aftenen. Du kan også gå en lille tur, hvis du har tid! Ofte kommer disse cravings nemlig fordi man “keder sig lidt”, det er ihvertfald sjældent, at man oplever super sukkercravings, når der er mega travlt på arbejdet eller under en træning. Og ofte går de væk igen, hvis man flytter fokus!

You Might Also Like...

8 Comments

  • Reply
    The A-Way!
    23. marts 2015 at 9:18

    Super indlæg! Fedt med gode råd i forhold til cravings – for dem er der mange der har, inklusiv mig selv! 🙂
    Kh The A-Way!
    https://theawayblog.wordpress.com

  • Reply
    Emilie
    23. marts 2015 at 14:54

    En ting, jeg synes, er decideret ondt, er at I bloggere altid pryder jeres indlæg om sukkeralternativer med flotte, farverige billeder af bolcher, slik og kage, der VIRKLIG gør det svært at modstå fristelen 😮

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      23. marts 2015 at 22:13

      Haha UNDSKYLD Emilie! Den tager jeg til efterretning 🙂

  • Reply
    ida clara
    25. marts 2015 at 11:56

    hører fra flere at läkerols salty caramel er et hit! MEN! jeg kan ikke finde den nogen steder, hvor køber du dine?

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      25. marts 2015 at 21:48

      Hmm har hamstret lidt, når jeg har fundet dem… De fleste Super Brugsen har dem og en del Irma og jeg mener også Mad & Vin…

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      25. marts 2015 at 21:48

      PS. Held og lykke med jagten

      • Reply
        ida clara
        27. marts 2015 at 14:59

        tak – jeg må gøre et seriøst forsøg. dem med havsalt er mine smagsløg snart immune over for 😀

  • Reply
    Annette
    29. marts 2015 at 17:08

    Hvis der er noget, vi har brug for, er det at vide what to do, når de værste cravings sætter ind….jeg er selv vild med grøn the og elsker de økologiske varianter fra LØV. Og så kan jeg kaster jeg mig nogen gange over en omgang yoga hjemme i stuen – ret effektivt 🙂

Skriv et svar til ida clara Cancel Reply