Healthy Skinny Bitch
Blog Min blog

NY BOG: Healthy Skinny Bitch part II

Som den opmærksomme følger nok har bemærket, så har jeg brygget på en lille idé over de seneste par måneder og i dag blev den endeligt underskrevet. Jeg skal nemlig lave en ny bog, og denne gang har jeg lokket min gode ven og ikke mindst favorit mad-pusher Mads Persson til at blive min medforfatter. Mads er som nogle af jer nok ved manden bag mit absolut favorit sted, når det kommer til sund take-away – nemlig SMAG, der ligger på Nørrebro, Østerbro, Torvehallerne og Westmarked. Desuden har han, siden jeg startede på FIT LIVING som chefredaktør, været én af vores faste madmænd, og så er han til tider min nabo i The Wolfpack Gym, hvor vi begge ror og går til yoga.

Planen er, at bogen skal udkomme til foråret 2018. Og det er en opfølger på min første bog med den opfindsomme titel “Healthy Skinny Bitch”. Jeg har nu trænet og kostvejledt folk i over 10 år, og jeg har fundet min form og mine principper, der står beskrevet i min første bog. Her er der dagskostforslag, træningsprogrammer og eksempler på sund mad efter mine sund vs. slank principper. Dvs. at det er retter i to versioner: én hvis du vil spise sundt og holde vægten samt én hvis du vil spise sundt og tabe dig. Som f.eks. disse klatkager:

 

img_8403.jpg

 

Så jeg vil vove den påstand, at jeg har fundet min form og ved, hvad jeg står for: almindelig mad til almindelige mennesker. Benhård træning uanset dit niveau. Realistiske målsætninger. Og resultater der afspejler din indsats, viden og engagement. Min anden bog har derfor heller ikke til formål at “opfinde den dybe tallerken” én gang til, men selvom der er mange opskrifter i den første bog, så har jeg fra start af tænkt, at jeg gerne ville lave en opfølger fyldt med opskrifter på netop sund vs. slank, og den er vi så gået igang med nu.

Jeg elsker at lave mad. Selvom jeg det seneste års tid har lavet ALT for lidt mad selv. Jeg er dog ikke ekspert, men det er Mads. Han udvikler f.eks. nyt menukort til SMAG hver 14. dag, og nu skal han sammen med mig udvikle opskrifter til vores nye bog. Vores tanke er at udvikle ca. 100 opskifter og versionere dem alle i en sund og en slank udgave aka. omkring 200 opskrifter. Og ligesom i den første bog vil det være simple retter, som man kan overskue at lave i en travl og stresset hverdag, hvor tiden er knap, ungerne skriger, arbejdet trækker tænder ud og træningen skal passes.

Jeg skal nok holde jer totalt opdaterede (læs: spamme jer på min Instagram og -story), men nu får I den også lige her, for hold nu fast, hvor jeg glæder mig. Jeg er faktisk næsten mere excited over denne bog end den første. For det er SÅ fedt, at have prøvet det før, så man ved, hvad man går ind til, og så er det så mega optur, at jeg har én at skrive den med, da en skriveprocess virkelig kan trække tænder ud og skriveblokaderne blive massive ud på de sene nattetimer.

Så med det vil jeg slutte dette indlæg, men skriv ENDELIG en kommentar, hvis I har nogen som helst ønsker eller requests til opskrifter. Vi kan ikke garantere, at de kommer med, men vi vil altid gerne lytte og have jeres input. God aften.

 

img_3828.jpg

You Might Also Like...

4 Comments

  • Reply
    Karina Jensen
    28. juni 2017 at 8:48

    Hvor fedt Sara – jeg skal helt klart have fat i din nye bog også :-). Jeg kunne så godt tænke mig nogle spændende madpakke forslag – noget som man kan lave aftenen før uden det bliver træls (sorry er fra Jylland ;-)) at spise dagen efter.

  • Reply
    Christina
    24. juli 2017 at 6:55

    Jeg har din første bog Sara, og er super glad for den! Noget som jeg dog ofte savner i kodebøger (og som er lidt 80-agtigt) er sådan noget med: Kan retten fryses? Er den god at varme dagen efter? Kan den spises kold? Hvis jeg nu laver dobbelt portion af f.eks, nogel bagte gulerødder hvilken ret vil de så være gode i dagen efter?
    For som Karina også skriver så er frokost (der kan laves i forvejen) en af de ting som er lidt kedeligt og derfor synes jeg det ville være fedt med den info dér og det kunne jo bare blive illustreret af nogle ikoner, fx.
    Generelt, det der med at lave mad til mere end ét måltid, DET er fedt!

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      30. juli 2017 at 10:25

      Modtaget 🙂 80’er er det nye sort!

  • Reply
    Anne-Sofie
    7. september 2017 at 11:17

    Hvis opskriften på Smag’s fantastiske tunmousse kunne komme med ville jeg være så glad 😀

Leave a Reply