Find din løbeglæde! Det er aldrig for sent!

For noget tid siden skrev jeg om, hvordan jeg havde genfundet min løbeglæde ved at løbe uden at have et mål om, at skulle performe med mit løb, men i stedet løbe for at løbe. Uden at tænke på pace, tid, distance eller have et mål om at løbe et halvt eller et helt maraton. Det virkede. Jeg løb pludselig en masse 8 kilometers ture og en dag løb jeg 15 km uden at have planlagt det. I regnvejr endda. Jeg blev revet med af rushet fra løbeturen og var høj på løb, så da min ven fortalte, at han gerne ville finde et halvmaraton han kunne løbe i udlandet, så besluttede jeg mig for at joine. Det var i Valancia i forrige weekend. Det var det perfekte løb. Flat og forårsagtigt i temepraturen uden at det var for varmt. Den vågne følger vil vide, at jeg ikke var i Valencia forrige weekend. Der skete nemlig dét, at i sekundet jeg tilmeldte mig løbet forsvandt motivationen til at snørre løbeskoene. Nogle mennesker skal åbenbart have tingene skåret ud i pap, og jeg har nu fundet ud af, at for mig er det vigtigt på ingen måde at skulle have et mål om at løbe langt med mit løb for rent faktisk at løbe… også langt!

 

Det virker totalt modsat af, hvad man plejer at sige. Og for mig har konkrete mål og løb netop været nøglen til at komme igang med at løbe i sin tid. Det startede med Spartas 10 kilometers kvindeløb, sidenhen Nordic Race og andre forhindringsløb og ikke mindst CPH Half. Men efter min maratonoplevelse har alting ændret sig, og jeg har virkelig brugt meget tankevirksomhed på at komme frem til følgende: Jeg er nået til et punkt, hvor træningen i sig er motivationen og belønningen for mig. Jeg er så privilligeret, at jeg er indre motiveret til at træne. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at den påvirkning træningen har på min krop og mit udseende ikke også talte. For jeg vil til enhver tid stå ved, at jeg også træner for at se ud som jeg gør og for at have en krop, som jeg er glad for og er oprigtig tilfreds med, når jeg ser mig selv i spejlet. Men jeg træner ikke kun for at se ud som jeg gør. Jeg træner i høj grad også fordi, at jeg ikke kan lade være. Jeg arbejder +60 timer om ugen, men jeg træner som minimum 4 gange om ugen ud over mine 6 undervisningstimer i FitnessDK. For hvis jeg ikke træner, så kan jeg slet ikke holde til alt det jeg laver. Jeg træner bestemt ikke altid lige højintenst, men jeg træner. Jeg bokser med min træner Jesper og supplere med styrke- og konditionstræning samt Row og yoga hos The Wolfpack Gym, når jeg har tid. Det lyder røvhelligt og pisse irriterende, men jeg kan ikke lade være med at træne. For selvom man kan være helt smadret lige efter en træning, så gør det stadig, at jeg i det store hele er meget mere klar i hovedet, har overskud og energi til at arbejde, har en meget bedre kropsfølelse og ikke mindst er meget gladere. I de perioder, hvor jeg ikke træner så meget er jeg træt og sur. Det kender jeg en del, der kan bevidne.

 

Men nok om min hellige træningsglæde for nu skal det handle om min mor. Min mor er nemlig den sejeste i verden. Jeg er opvokset i en familie, hvor der ikke blev dyrket sport, men læst bøger. Eller min mor har ihvertfald aldrig rigtig trænet så meget, men siddet helt professoragtigt med snuden i en bog. Hun har aldrig kunne løbe, og har aldrig troet på, at hun “kunne lære at løbe”. Men som den altid støttende mor, så tegnede hun et abonnement på FIT LIVING i det sekund jeg skrev under på kontrakten som chefredaktør, og en dag kom hun og fortalte, at hun var begyndt at løbe. Det er noget, som hun altid har drømt om, men aldrig turde begive sig ud i. Men hun havde læst om en løbe app i FIT LIVING, hvor man kunne lære at løbe 5 km, så det gjorde hun nu. Hun har fulgt app’ens program og i en alder af 65 år har min mor lært at løbe (næsten) 5km. Det er det sejeste jeg har hørt om længe. Hun er virkelig glad. Løber virkelig langsomt og høre lydbog imens. Jeg er ved at sprænges af stolthed og er helt klart meget mere op og køre over det end hende. Jeg synes, at det skal fejres. OG som altid er jeg fan af det jeg kalder “den fede belønning”, og jeg har derfor givet min mor et startnummer til ALT for Damernes Kvindeløb søndag d. 3. juni i København. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, at min mor synes, at det er SÅ fed en belønning at skulle løbe 5 km med mig, som jeg synes, men ikke desto mindre har vi aftalt, at gøre det til en hyggelig og aktiv dag sammen, hvor vi tager ud og løber sammen, og så spiser frokost efter. Jeg har været ude til ALT for Damernes Kvindeløb før, og der er den hyggeligste stemning, som er meget anderledes end mange andre løb. Der er nemlig en gå-rute på 5 km, og det er slet ikke den elitere stemning, der kan være til andre løb, som helt klart også er fed og euforisk. Men til min mor og jeg, med et mål om at løbe 5 km sammen – uden et mål om at være bedst, men i stedet et mål om at have en hyggelig dag, så er dette perfekt. Der er i alt 7 løb fordelt over hele landet, men hvis du bor i København og overvejer en hyggelig og samtidig aktiv dag med din veninde, mor eller søster, så synes jeg, at det kunne være hyggeligt, hvis du joinede d. 3. juni og kom og gav min mor og jeg en high-five på vejen. Og husk, at du kan gå 5 km eller løbe, 5, 10 eller 15k, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at joine! ALLE kan være med – uanset niveau!