Healthy Skinny Bitch
Blog Min blog Tips & Tricks

Sund vs. slank – principperne bag bogen

Mange af jer har spurgt ind til min nye bog “Sund vs. Slank”. Hvad kan den?

Jeg lavede for nylig et indlæg om bogen, dens berettigelse og dens opbygning. Så har du ikke læst det, så gør det her!

Nedenfor har jeg lavet et uddrag fra noget af bogen.

At kosten er vigtig for et succesfuldt vægttab, kommer nok ikke bag på dig. Men måske overrasker det dig, at din mad faktisk udgør hele 80 % af et vægttab, og at den er helt afgørende for at holde vægten bagefter. Nøglen til succes at lære at kende forskel på sund mad og på mad, der slanker. Bogen hjælper dig i gang med at smide de overflødige kilo og holde din idealvægt.

HVIS DU VIL SPISE DIG SLANK, SKAL DU…

… sætte dig et realistisk og konkret mål.
Det kunne være ”Jeg vil tabe mig 8 kg”, ”Jeg vil ikke spise onsdagskage på arbejdet”, eller ”Jeg vil spise grøntsager til både frokost og aftensmad”. Husk at belønne dig selv, når du har nået dine mål men ikke med ”den fede belønning” som f.eks. burger og pommes frites. Dermed ikke sagt, at du aldrig skal spise en burger igen. Burgeren skal bare ikke bruges som belønning men i stedet være et aktivt valg. En ”sund” belønning kunne være nye løbesko, en manicure eller at sove igennem en weekend uden vækkeur.

… tjekke din motivation.
Er den stærk nok? Gå dine målsætninger igennem, og spørg dig selv, om du virkelig er motiveret for at nå dine mål, eller om du bare gerne vil nå dem. Forskellen på de to synes måske ikke så stor, men det er faktisk ret afgørende for succes. Læs mere om forskellen i bogen.

… Vend dit nederlag til en succes.
Du vil helt sikkert opleve uger, hvor alt går galt, hvor vægten ikke flytter sig, eller du tager på, men det betyder ikke, at du ikke kan opnå et succesfuldt vægttab. Tværtimod kan du bruge dine nederlag til at lære af dine fejl, så du ikke og blive bevidst om dine egne svagheder.

… indtage ca. 1200 kcal om dagen i den periode, du ønsker at tabe dig.
Det lyder måske ikke af meget, men hvis du lærer at sammensætte din kost rigtigt vil du blive overrasket over, hvor mad du kan få for relativt få kalorier. Det handler om at lære, hvad din mad består af, og hvordan du sætter den sammen – uanset om du spiser ude, hjemme eller i kantinen på arbejdet. De specifikke værktøjer og guidelines får du i bogen, og når du først har lært det, så har du redskaberne til selv at tage kontrollen og ikke være afhængig af fastlåste kostplaner. De 1200 kcal er baseret på en kvinde af normal bygning, som træner et par gange om ugen og f.eks. cykler til og fra arbejde. Start gerne med en fast måltidsstruktur med tre hoved- og to mellemmåltider – så når du ikke at føle den store sult. De fleste bliver overraskede over, hvor meget de kan spise i løbet af en dag for relativt få kalorier og stadig tabe sig, hvis de sammensætter maden korrekt.

… vej din mad og læse varedeklarationerne.

Ikke for evigt, men i starten. Det er ikke fordi, at du skal være bundet til en køkkenvægt resten af dit liv, men det er de færreste der ved, hvor meget 3 dl. skyr fylder i skålen eller hvor meget 400 g grønt egentlig er. Har du aldrig vejet din mad, så gætter du bare, og du kan lige så godt gætte forkert, som du kan gætte rigtigt. Så ved at veje din lidt forskelligt af din mad og vende varerne om i supermarkedet og læse varedeklarationen, så bliver du klogere på, hvor meget 200 g grøntsager fylder, og hvad din mysli egentlig indeholder. Det gør det nemmere for dig at træffe de rigtige valg. Der er ikke noget mere frustrerende end at tro, at man gør alt rigtigt uden at se resultater, hvis du i virkeligheden hver dag spiser 1⁄2 portion for meget til frokost.

… skrive ned, hvad du spiser.
At tabe sig og holde vægten handler om, hvor meget du indtager, kontra hvor meget du forbrænder. Ikke på en enkelt dag, men over tid. Det overblik kan du få ved at kostregistrere dagligt.

… veje og måle dig.
Ligesom du skal veje din mad, er det også vigtigt, at du måler og vejer dig selv løbende. Vej dig altid på samme tidspunkt med den samme vægt hver gang, og få en anden til at måle dig med et målebånd om taljen, hoften mm. Tag også gerne før- og efter billeder. Yderligere vejledning finder du i bogen.

… huske træningen.
Selvom kosten betyder 80 % for et vægttab, skal du bestemt ikke negligere træningens betydning. Ud over de sundhedsgavnlige effekter giver træningen et langt pænere vægttab, hvor kroppen bliver fastere og mere tonet. En lang række undersøgelser har desuden vist, at folk, der træner, har langt nemmere ved at fastholde deres vægttab efterfølgende.

 

HVIS DU VIL HOLDE VÆGTEN, SKAL DU…

… finde din ugentlige kaloriebalance.
Det kan være en ligeså stor udfordring at holde vægten som at tabe sig, men tricket er at ligge i nogenlunde i kalorie-balance over en uge. Det betyder, at du bør holde dig til 1500-1800 kcal om dagen. Dette er baseret på en kvinde af normal bygning, der træner med høj puls et par gange om ugen, og som gerne vil have plads til at spise en kage en gang imellem, nyde et godt glas vin og spise lidt pommes frites til lørdagsbøffen. Har du dage, hvor du ligger i kalorieoverskud, kræver det også dage med tilsvarende kalorieunderskud for at opnå balance.

… huske, at du er boss over dit vægtab.
Du har redskaberne til at tage kontrollen og styre din vægt, så du får en krop, som du er glad for og stolt af. Det er din krop, dit ansvar – og dig, der bestemmer.

 

forside_SundVSSlank

You Might Also Like...

5 Comments

  • Reply
    Emma
    25. april 2018 at 21:27

    Tillykke med bogen.
    Jeg bliver lidt nysgerrig på hvad I har baseret kcal udregningerne på? Går udfra det er på en kvinde med normalt BMI. Men synes ikke det lyder af meget, en anbefaling på 15-1800 kcal for vægtvedligeholdelse, i forhold til de beregninger af hvilstofskifte jeg kender og så plus at der er tale om en der dyrker motion?
    Og samtidig med 1200 for vægttab? Hvilken form for beregning/argumenter bringer jer til de tal.
    Håber du vil svare, synes man får så meget forskelligt af vide😊

  • Reply
    Sund vs. Slank: Sunde og slanke vafler med quinoa ‹ healthyskinnybitch.dk
    29. april 2018 at 7:40

    […] Et lille sneak peak fra min nye bog med mine kostprincipper sund vs. slank og dertilhørende 100 opskrifter. Her får du opskriften på sunde quinoavafler både til dig der ønsker at spise sundt for at holde vægten og dig, der ønsker at spise sundt for at tabe sig. Læs mere om bogen og kostprincipperne her!  […]

  • Reply
    Let og lækker oksestegssandwich på Finax Grødproteinbolle ‹ healthyskinnybitch.dk
    11. januar 2019 at 10:38

    […] lækre, sunde og nemme opskrifter med bollerne, som overholder mine kritere for mine kostprincipper Sund vs. Slank (og endda den slanke del). Her er den første, der er en lækker opskrift på en oksestegssandwich […]

  • Reply
    Sund og slank chevré chaud på proteingrødboller ‹ healthyskinnybitch.dk
    11. januar 2019 at 11:34

    […] lækre, sunde og nemme opskrifter med bollerne, som overholder mine kritere for mine kostprincipper Sund vs. Slank (og endda den slanke del). Her er den anden opskrift, der er en lækker Chevré Chaud (find den […]

  • Reply
    Konkurrence: Vind min bog og lkre prmier fra Finax ‹ healthyskinnybitch.dk
    13. januar 2019 at 18:56

    […] har du brug for inspiration, s kan du ogs finde to lkre opskrifter, der overholder mine Sund vs. Slank principper, og endda den slanke del her p […]

Skriv et svar til Konkurrence: Vind min bog og lkre prmier fra Finax ‹ healthyskinnybitch.dk Cancel Reply