Healthy Skinny Bitch
Info om nye forløb og bootcamps

Nye HSB slanke-bootcamps & HSB gruppetræning fra uge 39 2020

Så kan jeg endelig åbne op for tilmeldingen til mine første indendørs HSB slanke-bootcamps og HSB gruppetræning, og i disse tider, hvor det er ekstra vigtigt at være opmærksom på vores sundhed, så har jeg fået en rigtig fin aftale i stand med Sporting Health Club (SHC), hvor jeg har lejet mig ind i hhv. SHC Søerne og SHC Kløvermarken, hvor jeg fra uge 39 vil afvikle 8 ugers intensiv HSB slanke-bootcamp og 8 ugers HSB gruppetræning.

Hvad er forskellen på de 2 forløb?

HSB slanke-bootcamps er et intensivt kost- og træningsforløb til dig der ønsker at tabe 5 kg eller mere. De 8 ugers forløb består 46 timers gruppetræning og kostvejledning. Forløbet inkluderer en obligatorisk opstarts- og afslutningsweekend med kostforedrag, måling, vejning og fysiske tests,  2 x 1 times træning på faste hverdage enten morgen eller aften samt 2 timers kostvejledning og træning lørdag morgen. Hvert hold består af 6 deltagere. Desuden inkluderer bootcampen en lukket FB-gruppe med online vejledning fra mig, min bog med alle mine kost- og træningsprincipper og ugentlige challenges. Alle holdene afvikles i SHC Søerne, Gyldenløvesgade 19, 1600 København V (opstart og kostvejledning afvikles på i København K). Prisen er 9000 kr. og betales i 2 rater á 4500 kr.*

Der er et morgenhold mandag, onsdag & lørdag (se udspecificeret skema nederst).

HSB gruppetræning er et intensivt 8 ugers træningsforløb til dig der ønsker, at komme i dit livs form og blive udfordret med sjov og benhård træning, men som ikke nødvendigvis ønsker et vægttab eller kostvejledning. Forløbet består af 2 ugentlige træninger i små lukkede hold af 6-8 personer. Holdene afvikles i SHC Søerne, Gyldenløvesgade 19, 1600 København V & SHC Kløvermarken (Raffinaderivej 8-10, 2300 København S – kun 10 min. fra Kgs. Nytorv på cykel, hvis du kører over Inderhavnsbroen + 3 timers gratis parkering). Prisen er 4000 kr.*

Der er et morgenhold tirsdag & torsdag i SHC Kløvermarken og et aftenhold tirsdag & torsdag i SHC Søerne (se udspecificeret skema nederst).

Tilmelding til HSB slanke-bootcamp & HSB Gruppetræning:

Send mig en mail (sara@healthyskinnybitch.dk) med nedenstående oplysninger:

Navn:

Adresse:

Mail:

Telefon nummer:

Alder:

Højde:

Vægt: 

Evt. skader eller fødevareallergier (inkl. spiseforstyrrelser) der skal tages særligt hensyn til:

Forløb og hold (gerne i prioriteret rækkefølge):

Hvad ønsker du at opnå med dit forløb:

* NB! For at træne i SHC med mig er der påkrævet et medlemsskab. Priserne på bootcamps og gruppetræning er eksklusiv medlemsskab til SHC. Medlemsskaberne koster 299 kr. pr. mdr. for studerende og 399 kr. pr. mdr. for alm. medlemskab, der er intet oprettelsesgebyr og løbende måned + 1 måneds opsigelse. Medlemsskabet giver dig adgang til alle 4 Sporting Health Club locations. Du kan læse mere om betingelserne på medlemsskaberne til Sporting Health Club på deres hjemmeside.

Du er sikret en plads på holdet, når du har fået en bekræftelse på din tilmelding og har betalt fakturaen. Det er ikke muligt at skifte hold undervejs eller træne med på et andet hold, hvis der er en dag, hvor du ikke kan deltage og pengene gives ikke retur, hvis du bliver forhindret i at deltage. Vi er alle med til at bære et fælles ansvar for vores sikkerhed og sundhed og derfor forventes det, at du bliver hjemme, hvis du føler tegn på sygdom. Jeg vil ligeledes anbefale dig at medbringe din egen træningsmåtte såfremt du har sådan en derhjemme.

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply