Healthy Skinny Bitch
Info om nye forløb og bootcamps

8 ugers HSB slanke-bootcamp & 12 ugers HSB gruppetræning efteråret ’21

Så er det ved at være tid til en ny opstart af min 8 ugers HSB slanke-bootcamp og 12 ugers HSB gruppetræning. De fleste pladser er nuppet, men jeg har to åbninger på mit 8 ugers HSB slanke-bootcamp aftenhold og en enkelt plads ledig på ét af mine HSB gruppetrænings morgenhold og én på min HSB aftenhold. Læs mere nedenfor:

HSB slanke-bootcamp

HSB slanke-bootcamps er et intensivt kost- og træningsforløb til dig der ønsker at tabe 5 kg eller mere. De 8 ugers forløb består 48 timers gruppetræning og -kostvejledning.

Forløbet inkluderer en obligatorisk opstarts- og afslutningsweekend med kostforedrag, måling, vejning og fysiske tests,  2 x 1 times træning på faste hverdage (aften) på små lukkede samt 2 timers fælles kostvejledning eller træning lørdag morgen.

Desuden inkluderer bootcampen en lukket FB-gruppe med løbende online vejledning fra mig, min bog med alle mine kost- og træningsprincipper og ugentlige challenges.

Alle holdene afvikles i SHC Kløvermarken (Raffinaderivej 8-10, 2300 København S – kun 10 min. fra Kgs. Nytorv på cykel, hvis du kører over Inderhavnsbroen + 3 timers gratis parkering).

Prisen er 9000 kr.* og kan evt. betales i 2 rater á 4500 kr.*

HSB gruppetræning

HSB gruppetræning er et intensivt 12 ugers træningsforløb til dig der ønsker, at komme i dit livs form og blive udfordret med sjov og benhård træning, men som ikke nødvendigvis ønsker et vægttab eller kostvejledning.

Forløbet består af 2 ugentlige træninger i små lukkede hold. Der er én plads ledig tirsdag og torsdag kl. 7-8 samt tirsdag og torsdag kl. 16.30-17.30.

Holdene afvikles i SHC Kløvermarken (Raffinaderivej 8-10, 2300 København S – kun 10 min. fra Kgs. Nytorv på cykel, hvis du kører over Inderhavnsbroen + 3 timers gratis parkering). Prisen er 6000 kr.* og kan evt. betales i 2 rater á 3000 kr.*

Tilmelding:

Send mig en mail (sara@healthyskinnybitch.dk) med nedenstående oplysninger:

Fulde navn:

Adresse inkl. postnummer.:

Mail:

Telefon nummer:

Fødselsdato:

Højde:

Vægt: 

Evt. skader eller fødevareallergier (inkl. spiseforstyrrelser) der skal tages særligt hensyn til:

Forløb og hold: 

Hvad ønsker du at opnå med dit forløb:

Er du medlem af SHC, hvis ikke, hvornår ønsker du opstart af dit medlemsskab:

Evt. ønske om betaling i 2 rater: 

* NB! Jeg lejer mig ind i SHC, og for at træne i SHC med mig er der påkrævet et medlemsskab.

Priserne på bootcamps og gruppetræning er eksklusiv medlemsskab til SHC. 

Jeg har lavet en aftale med SHC, så I kan få medlemsskabet til særpris på 349 kr./mdr. (normalpris 449 kr./mdr.), der er intet oprettelsesgebyr og løbende måned + 1 måneds opsigelse. Medlemsskabet giver dig adgang til alle 4 Sporting Health Club locations. Du kan læse mere om betingelserne på medlemsskaberne til Sporting Health Club på deres hjemmeside

Du er sikret en plads på holdet, når du har fået en bekræftelse på din tilmelding og har betalt fakturaen. Det er ikke muligt at skifte hold undervejs eller træne med på et andet hold, hvis der er en dag, hvor du ikke kan deltage og pengene gives ikke retur, hvis du bliver forhindret i at deltage. 

Vi er alle med til at bære et fælles ansvar for vores sikkerhed og sundhed og derfor forventes det, at du bliver hjemme, hvis du føler tegn på sygdom. Jeg vil ligeledes anbefale dig at medbringe din egen træningsmåtte såfremt du har sådan en derhjemme.

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply