Healthy Skinny Bitch
Aftensmad Mad

Bønner i tomat

 

Igår aftes fik jeg denne tallerken med rester af grønkålssalaten fra dagen før, lidt rester af steg og så disse bønner i tomat. Igen er temaet simpelt, slankende og lækkert! Denne lille side-dish er god til al slags kød og fisk, og har den fordel, at den kan bruges som erstatning for sauce og andet tilbehør. Jeg brugte en pose friske grønne bønner, som jeg hev med hjem fra Føtex den anden dag, men man kan med fordel bare bruge frosne haricot vert, det er faktisk nemmere. Desuden tilsatte jeg løg, men har før lavet den uden løg, og det bliver den lidt mere samlet af. Min kogte ikke ind så længe, men man kan med fordel lade den stå og simre en halv times tid, så det koger helt sammen!

Ingredienser:

Ca. 200g grønne bønner (friske og frost)

1-2 fed hvidløg

1 stort løg (finthakket) valgfrit

1 dåse flåede/hakkede tomater

lidt chili (efter behov)

Frisk basilikum

Fremgangsmåde:

Svits hvidløg, chili og evt. løg i en gryde. Tilsæt tomaterne og kog lidt. Til sidst tilsættes bønnerne og det hele koges sammen, det må gerne stå og simre en del tid, så det bliver kogt ordentligt sammen. Smag til med salt og peber og pynt med basilikum på toppen!

1554558_10153713001200305_1920438381_n

God appetit!

//HSB

 

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply