De to skønne Kargaard søstre lavede en virkelig lækker æggekage til aftensmad den anden dag. Jeg har ændret lidt på opskriften, og her er så resultatet: en super simpel, sund og slankende opskrift på lækker æggekage. Denne ret er både proteinrig og samtidig er kaloriefattig og du bestemmer selv, hvor meget grønt den skal indeholde. Kom gerne med jeres version!
Ingredienser:
Basis bund
300 g. æggehvide (jeg bruger bare pasteuriserede)
3-4 hele æg
1 frisk rød chili finthakket
3-4 spsk. hytteost
Revet muscat, salt & peber
Topping
4 skiver serrano
1 broccolihovede (hakket i små stykker)
1/2 bakke cherrytomater
1 bundt porrer skåret i skiver
Fremgangsmåde
Læg serranoskinken på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ovnen ved ca. 150 grader indtil det er sprødt. Imens blandes alle ingredienserne til æggekagens basisbund og hældes ned i en tærteform beklædt med bagepapir. Tilsæt nu dine grøntssager og top med den sprødstegte serranoskinke. Bages i ovnen ved 200 grader til gennembagt (ca. 30 min) og servér gerne en salat til.
Eventuelle rester kan gemmes og spises enten til frokost eller aftensmad næste dag – kan spises både kold og varm. Jeg har brugt serrano, broccoli og porre, hvilket gjorde den lidt tærteagtig i smagen, men du kan også sagtens eksperimentere med spinat, rødbede, kylling osv. Kun fantasien sætter grænser.
God appetit 🙂
//HSB
4 Comments
Melissa Bolvig
1. marts 2014 at 15:15Lækkert – skal helt sikkert prøves meget snart, Sara!
Tænker at man egentlig også kunne bruge små kage/muffins forme og lave den i? Små æggekager kunne være en sjov anretning til gæster 🙂
CJ
3. marts 2014 at 10:15Mmmm det ser nice ud – og god idé, Melissa!
Clara
9. juni 2014 at 13:17Hvor mange personer er den til?
Healthyskinnybitchdk
9. juni 2014 at 20:112-3 personer afhængig af hvor sulten man er… er det blot til en lille frokost så 4…