Healthy Skinny Bitch
Blog Events Gear Guides Min blog Sko

KOM TIL VIP REEBOK EVERCHILL WORKOUT I KBH, ODENSE & ÅRHUS

Sponsoreret indlæg
Jeg har glædet mig så meget til at kunne offentliggøre dette! Jeg har nemlig fået lov til at eksekvere hele 3 træningsevents i henholdsvis København, Odense og Århus i forbindelse med Reeboks lancering af deres nyeste træningssko Everchill Tr. 2, der forhandles eksklusivt i InterSport.

Jeg elsker, når jeg får mulighed for at tage rundt i landet og møde jer, for det er så fedt, at møde jer, der følger med live, og for første gang nogensinde har jeg fået et event i Odense også, hvilket jeg glæder mig helt vildt til!

Som flere af jer sikkert også har, så har jeg i mange år trænet i mine løbesko. Egentlig mest fordi, at jeg kun havde ét par sko, og det er klart mere behageligt at træne i løbesko end at løbe i træningssko. Men for nogle år siden begyndte jeg at sætte mig ind i forskellen på løbe- og træningssko, og siden da har jeg prioriteret den rette sko til den rette træning.

Det kan hurtigt blive en dyr affære, at skulle investere i det rigtige (og pæneste) træningstøj, og er dit liv ikke som mit, hvor jeg nærmest befinder mig mere i træningstøj end almindeligt tøj, så kan jeg sagtens forstå, at man prioritere sine køb af træningstøj og -sko. Men her vil jeg gerne sætte en stor fed streg under, at den rigtige sko og sport-bh er det suverænt vigtigste. Både for at optimere din træning, men også for at undgå skader, som den forkerte sko hurtigt kan give dig eller unødvendigt lange bryster (rygterne siger, at ens barm kan falde op til 7 cm, hvis man bruger en forkert sport-bh, hvilket helt sikkert er lidt overdrevet, men ikke desto mindre værd at have i mente).

For mig er det vigtigste, at min træningssko har den rette pasform og støtte. Desuden vil jeg gerne have at den er pæn og relativt neutral i udseende, så den passer til mit træningstøj, men lad os være ærlige og kalde den – det sidste er udelukkende et spørgsmål om forfængelighed 😉

Jeg dyrker selv en masse kombitræning. Jeg løber jævnligt en reel løbetur, men ellers er min primære træning enten min holdtræning, som er puls/styrke, stram op og HIT, hvilket er en kombination af spurt, burpees, squats, lunges, sit-ups, englehop, mountain climbers osv. ellers træner jeg selv i fitnesscenteret. Her starter jeg som regel med at løbe 3-5k, og så styrketræner jeg efterfølgende, hvor jeg som oftes kører super-set, hvilket betyder, at jeg kører 3-5 runder á 2-3 øvelser f.eks. sit-ups, walking lunges og push-ups. Der er ingen pause imellem øvelserne, men jeg går i stedet direkte fra den ene øvelse til den næste, men træner forskellige dele af kroppen på hver øvelse. Det gør jeg fordi, at jeg ikke har noget specifikt ønske om at blive professionel styrkeløfter, men godt kan lide at træne hele kroppen, være stærk og tonet, men uden at blive decideret pumpet, og så elsker jeg at få pulsen op og forbrænde en masse kalorier for ikke at tale om alle de sundhedsgavnlige effekter der er ved at dyrke højintens træning som for eksempel forebyggelse af livsstilssygdomme.

Det er derfor vigtigt for mig, at min sko passer til min træning. Løber jeg længere dvs. +3k som opvarmning, så starter jeg med at løbe i løbesko og skifter derefter til træningssko. Men træner jeg hold eller nøjes med at løbe f.eks. 10 min. inden min all round træning (der sagtens kan indebære intervaller á 1-2 min. fuld spurt på løbebånd), så træner jeg altid i træningssko. Det vigtigste for mig, når jeg vælger en sko er, at den er let, da meget af min træning inkluderer hop, spurt osv. Det er også vigtigt at sålen – modsat en løbesko – er lavet til at min all round træning ikke blot et er en lige fremadrettet bevægelse som løb, men mit bevægelsesmønster og derved landing på foden foregår i alle retninger. Det betyder også, at sålen ikke skal være for stiv eller tung, men samtidig skal den give mig støtte nok til at kunne lave for eksempel squats og lunges (med relativt lav belastning – ikke 100 kg). Og så skal mine fødder kunne ånde, så de ikke bliver helt indelukkede, svedige og ulækre, hvilket jeg har erfaret også mindsker risikoen for at få vabler på fødderne under træningen.

Jeg har igennem det seneste stykke tid (meget hemmeligt) testet den nye Reebok Everchill Tr. 2 sko i forbindelse med min træning, og den opfylder alle mine krav, og så koster den tilmed kun 549,95 kr, hvilket er virkelig rimeligt og langt under lignende modeller jeg tidligere har trænet i.

Skoen slår sig særligt op på, at være lavet i et materiale, der gør, at din fod virkelig får luft og kan ånde, når du træner hårdt, men jeg må være ærlig og indrømme, at det altså også særligt er dens vægt og ikke mindst støtte fra skoens mesh og sål, der gør, at jeg personligt er blevet vildt glad for skoen… og nå ja, så er den sort og virkelig pæn af en træningssko at være, men der er vi jo tilbage til det der forfængelighedsspørgsmål.

Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg gerne ville lave en særlig Everchill Workout for Reebok og InterSport i forbindelse med deres lancering af skoen, da de spurgte mig efter min test. Og, hvis du er én af de hurtige, så kan du få lov til at komme med til eventet, der er helt gratis.

Alle 3 events starter og slutter i en InterSport, men det er blot samlingsstedet, for vi løber ud og træner udendørs, hvor jeg har lavet en workout med fokus på dét jeg elsker, og som skoen er lavet til nemlig en all round træning, hvor hele kroppen bliver kørt igennem og pulsen kommer op. Der vil selvfølgelig udover træningen også være en lækker goodiebag, hvor jeg udover Reebok selv naturligvis har lokket nogle af mine favoritter bla. FIT LIVING (surprise), Mät barer, Vitamin Well, Läkerol og Nutisal nødder til at  smider lækkerier i til jer, og så får I helt ekslusivt mulighed for at købe skoen til en helt særlig og endnu mere fordelagtig pris til eventet.

Der er et MEGET begrænset antal pladser, da det er små VIP events, og tilmeldingen er først til mølle princippet. I kan se mere info om tid, sted og tilmelding nedenfor, og så glæder jeg mig bare helt vildt til at møde jer, der får en plads til eventet og ikke mindst til træne og tale med jer 🙂 Jeg håber, at vi ses!

 

THE EVERCHILL WORKOUT: 

Alle events starter kl. 17.30 sharp og varer til ca. 19.00-19.30 afhængig af, hvor meget hygge der går i den efterfølgende – jeg håber, at I har lyst til at blive til en sludder og et selfie 😉

D. 6. september: InterSport Frederiksbergcenteret i København

D. 11. september: InterSport i Rosengårdscenteret i Odense

D. 13. september: InterSport i Ryesgade i Århus

Tilmelding er gratis og sker via linket HER! Respekter venligst, at der er et meget begrænset antal pladser, så skulle I blive forhindret i at komme, så giv os besked, så vi kan give pladsen videre til en anden!

Jeg glæder mig ustyrligt meget til at møde jer, og ikke mindst få jer til at svede og råbe lidt af jer!

Vi ses til 3 fede workouts! Jeg kan næsten ikke vente!

 

FIT_PC

You Might Also Like...

2 Comments

  • Reply
    Frederikke
    29. august 2017 at 6:32

    Når jeg vælger venteliste, så får jeg en mail om at jeg er kommet på venteliste i KBH. Selvom jeg vælger Aarhus.

  • Reply
    The everchill workout ‹ healthyskinnybitch.dk
    16. september 2017 at 8:00

    […] løbet af de sidste 2 uger har jeg rejst land og rige rundt for at eksekvere 3 Reebok Everchill events i forbindelse med lanceringen af deres nye trænigssko af samme navn nemlig Everchill Tr. […]

Skriv et svar til Anonym Cancel Reply