Healthy Skinny Bitch
Blog

Marathon – Efterveerne og den “fede” belønning

 

Dem af jer, som følger mig på Instagram, Facebook og Snapchat (@healthyskinnyb) ved, at mit marathon ikke var nogen dans på roser. Det tror jeg faktisk ikke, at det var for særlig mange – for det var fuldstændig ulidelig varmt.

 

Skærmbillede 2016-06-05 kl. 12.27.34

The lay-out

Skade: I de sidste par mdr. op til marathon døjede jeg desværre med en dårlig fod. Jeg ved ikke helt præcis, hvad det var, men det var en eller anden form for overbelastningsskade i ligamenterne på ydersiden af den ene fod. Jeg underviste derfor de sidste par mdr. op til marathon, men jeg løb ikke meget mere end 10-15k om ugen fordelt på et par 3-7k ture. Min mængde af løb var derfor langt fra optimal (normalt ville jeg anbefale at man løb omkring 60k pr. uge i de sidste par mdr. frem til et marathon). Jeg besluttede mig dog for at løbe alligevel, da smerterne i foden blev markant reduceret i ugerne op til marathon. Ærligt, så havde jeg nok ikke anbefalet mine klienter at løbe et marathon på sådan en fod, men jeg havde jo fået mit startnummer i fødselsdagsgave selvom jeg på ingen måde havde ønsket mig det, og jeg kunne mærke, at gjorde jeg det ikke i år, så ville jeg aldrig få det gjort. Ydermere var jeg ret afklaret med, at jeg ville udgå, hvis jeg følte for meget smerte i min fod – i og med, at jeg lever af at kunne være fysisk aktiv, og jeg har svært ved at drive min virksomhed med et brækket ben eller forstuvet fod, så jeg vidste at det var vigtigere for mig at være skadesfri fremfor at gennemføre et løb.

 

Skærmbillede 2016-06-05 kl. 12.28.47

Må ærligt indrømme jeg overvejede hvad pokker jeg havde rodet mig ud i på løbsdagen

 

Carbo-loading; I ugen op til marathon spiste jeg relativt normalt, men skruede op på mit kulhydratindtag ved f.eks. at spise en bolle til morgenmad hver morgen i stedet for et par gange på en uge, jeg drak nogle sodavand med sukker og spiste lidt mere brød til mine salater eller en sandwich, lidt slik et par aftener osv. Ikke noget helt vildt anderledes end mine normale vaner, men så alligevel en del mere kulhydrat end normalt. Jeg spiser normalt groft brød, ris eller pasta hver dag, men i mere begrænsede mængder, og én af de fejl jeg ofte ser op til denne slags løb er, at folk tror, at de skal spise helt anderledes end de plejer, og det ender med at de får det dårligt (læs: dårlig mave) enten i dagene op til og/eller på selve dagen. Det kan derfor være en god idé at drikke sine kulhydrater fremfor at ændre voldsomt på kosten. Personligt tror jeg helt klart, at det er et råd som jeg i højere grad selv vil efterleve, hvis jeg skal “carbo-loade” igen. Selvom jeg ikke spiste så meget anderledes end jeg plejede, så havde jeg f.eks. svært ved at få plads til min aftensmad fordi jeg var ret mæt fra min frokost, hvis jeg havde spist en sandwich. Jeg har virkelig fokuseret på at spise til jeg ikke er sulten mere fremfor at spise mig meget mæt, og det har betydet, at jeg i højere grad kan spise “hvad jeg vil” (det er jo overordnet set stadig ret sundt og ofte også slankende), men jeg spiser meget mindre portioner end jeg har gjort tidligere, og jeg bryder mig faktisk om den der meget tunge fornemmelse af at være meget mæt. Derfor har jeg efterfølgende tænkt, at jeg i højere grad vil få mine ekstra kulhydrater fra f.eks. juice osv. hvis jeg skal carbo-loade igen, da jeg ikke synes det var så opturs-fedt at carbo-loade som så mange andre, men faktisk synes, at jeg skulle spise af pligt og ikke af lyst, hvilket ikke rigtig gav samme tilfredsstillelse som at tømme en slikbutik fordi, at man har virkelig lyst til slik.

Selve løbet: Selve løbet var varmt og smertefuldt! Det var ca. 25 grader og vindstille, hvilket jeg skulle hilse og sige er ret varmt at løbe i 🙂 Allerede fra start føltes benene tunge. Jeg havde besluttet at løbe i pace 5.30, hvilket svarer til ca. 3t 52min. Jeg var ret overbevist om, at det var et realtisk mål, og jeg vidste bare, at jeg ville løbe under 4 timer, hvilket jeg var 100% overbevist om var totalt realistisk… MEN benene blev aldrig mindre tunge tværtimod, til gengæld fik jeg et psykopatisk smertefuldt sidestik ved 13. km, som gjorde, at jeg løb foroverbøjet til 21. km. Der begyndte det at få i sig selv og jeg forsøgte at rette mig op og sætte farten op, hvilket resulterede i at sidestikket kom prompte retur og varede til km 30, hvor præcis det samme skete igen. Med andre ord løb jeg med sindsygt sidestik fra km 13. Efter 10k føltes min krop, som den plejer imellem 20-30k og efter 20k føltes kroppen som jeg frygtede at den ville efter 30k. Jeg kan lige så godt sige det som det er – jeg kned sgu en lille tåre ved km 21 i ren smerte (over sidestik) og faktisk igen ved km 38 (Dronning Louises bro), hvor en masse af mine fitnesspiger råbte og skreg af mig (puha blev helt rørt) ooooog ja så sluttede jeg da af med at løbe tudende i mål, da Line (aka. Lines Livsstil) sprang ud foran mig og skreg mig i mål på de sidste 200 m. Jeg kom ind på 4.21 hvilket var totalt skuffende, men samtidig det bedste jeg kunne formå den dag. Det eneste gode ved at have så smertefuldt et sidestik er, at man ikke mærker benene lige så meget 😉

 

13245289_958134994306923_1983011867871542006_n

Fake it til you make it 😉

Runners high: “Glæd dig til at du kommer over målstregen efter dit første marathon – det er den vildeste følelse” – sådan sagde mange, men sådan føltes det faktisk slet ikke. Jeg var 1000 gange mere høj efter mit halvmarathon – det var fedt at komme i mål, men mere en følelse af, at det var fedt, at det var overstået fremfor, at det var fedt at have gennemført (hvis det giver mening). Så egentlig var jeg lidt skuffet over denne her lidt opreklamerede “runners high”, men i de efterfølgende dage fandt jeg ud af, at det måske bare var en anden form for runners high. Jeg har nemlig fået sindsyg meget lyst til at løbe hurtigere (på kortere distancer!), og selvom jeg svor både før, under og efter at jeg aldrig ville løbe et marathon igen, så må jeg bare indrømme, at jeg sgu ikke tror, at jeg kan have den der tid siddende på mig – for jeg ved, at jeg kan gøre det bedre, og det irriterer mig grænseløst, at jeg løb så langt over 4 timer! Til gengæld har jeg virkelig lært meget af min træning op til marathon. 20k er nu en overskuelig distance for mig – selvom det er langt, så ved jeg, at jeg altid kan løbe 20k, det er bare et spørgsmål om hvor hurtigt det skal gå, og det ville jeg ikke have været foruden!

Den “fede” belønning: Jeg taler jo ofte om den “fede” belønning, som groft sagt går ud på, at man skal belønne sig selv for at nå en målsætning, som f.eks. at løbe et marathon, men belønne sig med noget der ikke skal spises, og som ikke modarbejder ens mål. F.eks. oplever jeg ofte en del piger, der vil tabe sig og kæmper i flere uger for at tabe sig, og så vil de belønne sig med at gå amok i slik, kage og/eller junkfood. Det er jo dybest set totalt modstridende til det mål man har kæmpet for at nå. Spis en burger fordi du vælger at spise en burger – ikke fordi at det er en belønning (læs mere her!). Min belønning for at løbe marathon var den helt store treatment hos BLOW CPH. Jeg har i lang tid leget lidt med tanken om at investere i shellac fordi mine hænder er så udsætte med så mange timer i et træningscenter, og når jeg forhørte mig fik jeg ret mange anbefalinger af netop dette sted. Jeg har dog holdt lidt igen fordi, at jeg vidste at det ville blive totalt vanedannende 😉 Så efter mit marathon besluttede jeg mig for, at tage den helt store tur med både spa manicure og spa pedicure, hvilket var virkelig tiltrængt, da mine fødder var helt smadrede efter så mange timer i løbeskoene og min ene negl var helt blå 🙂 Det var så meget det hele værd! Det var faktisk den bedste belønning til netop dette. Jeg var øm i 4 dage efter marathon, hvor jeg de første 3 dage ikke kunne komme op og ned af trapperne og bare stod stille på mine hold og råbte af pigerne. Så at komme ind og få fodbad, fodmassage, ordnet hænder, negle og tæer var så fedt. Og det holder bare mega godt. Jeg valgte en helt nude farvet lak og på trods af utallige personlige træninger, løft af vægtskiver, pull-ups osv så holder farven og neglene stadig efter 2 uger. Ligeledes er mine fødder blevet normale og ligefrem lækre velplejede at se på (med undtagelse af min ene tå, der er tydeligt sort under lakken haha). Så jeg har besluttet mig for at forsætte med at gå hos BLOW CPH, men tænker dog at bruge deres “mindre” behandlinger som en mere fast treatment og så de lidt større engang imellem.

 

13237800_641722612646457_5095905031188972761_n

BLOW CPH

Så alt i alt var marathon en lidt blandet oplevelse, men overordnet set har jeg lært meget, fået løbet en del og fået flotte hænder og fødder 😉

 

 

You Might Also Like...

4 Comments

  • Reply
    Mette
    6. juni 2016 at 16:21

    Uanset hvad tid man kommer i mål, synes jeg, at det at løbe et marathon er en virkelig flot om imponerende bedrift, du kan være virkelig stolt af! Mht det med sidestik (da jeg læste at du led af det selvsamme), har jeg et spørgsmål jeg håber du kan svare på.
    Jeg anser mig selv som værende i fin grundform, men får sidestik nærmest hver gang jeg løber, og også meget kort tid inde i løbet. Det besværliggør i den grad mit ønske om at blive en bedre løber, da jeg i stedet ender med at ty til spinning. Har du nogle grundlæggende gode tricks til at undgå sidestik? Jeg synes ellers selv jeg har prøvet en hel del for at undgå dette.

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      6. juni 2016 at 20:23

      Ja sidestik er forfærdeligt, men er desværre også en af de ting, som man ikke helt ved hvorfor opstår. Nogle mener det er manglende ilt til milten, andre dehydrering osv. Så har desværre ikke noget trick der kan løse det. Døjer normalt ikke selv med det, men fik engang et trick om at man skulle løbe og holde om sin tommelfinger med resten af hånden… Altså knyttede hænder… Det lyder lidt hokus pokus agtigt, men hvis det virker 😉 Er ked af, at jeg må være dig svar skyldig her! Håber du kommer af med det!

  • Reply
    Sofie
    9. juni 2016 at 11:31

    Synes det er mega sejt gået! Jeg døjer selv med en overbelastningsskade i læggen, så løber pt 8 km om ugen som en rolig opstart. Jeg skal dog også løbe maraton i år, nærmere bestemt Berlin om under fire måneder. Du skriver, at du i de sidste måneder kun løb 10-15 km om ugen, men derudover også havde hold. Hvor meget trænede du så i alt om ugen, og hvad bestod den af? Er angst for ikke at træne nok op til maraton…. 🙂

  • Reply
    Oops! …I did it again: Copenhagen Marathon ‹ healthyskinnybitch.dk
    12. november 2016 at 16:11

    […] men uden at det gør ulidelig ondt er helt vild fed. Mit løb svinger meget – særligt efter Copenhagen Marathon i år har jeg løbet meget lidt kun enkelte turer over 10 k – men flest 5-8 k turer. Dog går […]

Leave a Reply