I sidste uge havde jeg fornøjelsen af, at blive inviteret et smuttur til Berlin med Nike Running for at teste deres helt nye Lunarepic løbesko.
Temaet for eventet var “running will never be the same”, men hvorfor? Fordi, at den teknologi, der er anvendt til at skabe skoen er helt nytænkende og anderledes. Skoen er en neutral, ultralet sko (med en vægt på under 200 g for en womens str. 39). Selve skoens lidt besynderlige udformning er inspireret af deres fodboldsko “mercurial”, der i mange år har anvendt dette sokkelignende design, der gør, at skoen sidder helt tæt omkring anklen.
Sålen er lazer-cuttet, ultralet og meget blød – nærmest på kanten til en hoppeboldslignende effekt, når man løber. Skoens overdel er lavet i deres flyknit materiale, der gør, at skoen sidder helt tæt ind til foden. Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget forskel snørrebåndende egentlig gør, da flyknit materialet gør, at det nærmest føles som om man tager en sok med sål på.
Jeg var meget skeptisk over den sokkelignende udformning på skoen, og betvivlede ærlig talt lidt, hvordan den sad omkring anklen, men den sidder faktisk rigtig godt fast på foden.
Skoen er tiltænkt “fast & easy running”. Jeg spurgte nysgerrigt ind til, hvorvidt skoen var tiltænkt de længere løbeture, og jeg blev forsikret, at man sagtens kunne løbe både korte og lange distancer i skoen. Vi testede skoen på forskelligt underlag undendørs og på en kort løbetur udendørs. Den endelige dom kan jeg først komme med, når jeg har testet den ydeligere, men umiddelbart, så synes jeg, at det virker som en meget let, “usynlig sko”, som grundet sålen har en sjov på grænsen til bouncende effekt, når man løber. Personligt ville jeg helt klart foretrække denne sko til mine lidt “kortere” løbeture på under 10 km. Jeg foretrækker selv at løbe i de sko med en anelse mere støtte som f.eks. Nike Pegasus og Lunarglide på længere distancer, og de meget lette sko som Racer og Tempo, når jeg løber intervaller. Du kan se billederne fra turen nedenfor, og læse mere om Nike Lunarepic her!
5.45 Den obligatoriske (og meeeeget tidlige) lufthavnskaffe/morgenmad
Velankommet til Berlin med søde Julie Hyld fra Patriksson Communications
Lækre snacks til at fylde depoterne op inden en dag fyldt med sjove testruns
Efter at have ventet i spænding blev vi de første i verden til at se, røre og teste den nye #Lunarepic
“Please find your name, outfit and shoes” – Øhhh ja tak!
Gå aldrig ned på udstyr 😉 Lækkert løbegear til vores test-runs
Mit danske crew – Claes fra Nbro Running og Julie Hyld fra Patriksson Communications, der også er founder af Voltwomen!
Fik æren af at møde selveste Paula Radcliffe, der er engelsk langdistance løber og indehaver af den hurtigste tid i marathonløb for kvinder. Hun er en helt fantastisk kvinde, som man kun kan blive inspireret af!
Telefoner på hårdt arbejde – det er vel et blogger event 😉
Social run og test af skoen på 5k med fantastiske Nike Running Club (NRC)
Første 5k i mine nye sko i godt selskab med min seje pacer fra Nike London Rebecca Watson og Julie Hyld!
Og ja, de 5k blev selvfølgelig registreret i min Nike+ app, så de tæller med i min #HSB1000k challenge
24 timer forsvandt på ingen tid, men vi fik heldigvis tid til en lækker morgenmad på vores Hotel Zoo inden turen gik tilbage til Danmark. Tak for endnu et fantastisk event – flere af dem tak 😉
Follow me on Bloglovin’ - Like me on Facebook

0 Comment