Healthy Skinny Bitch
Blog Dagens Sunde Tip Min blog Tips & Tricks

Sund livsstil – sådan!

Hvorfor skal det være så svært at leve sundt? Og hvordan får man sund mad og træning til at hænge sammen i en travl hverdag med studie og/eller arbejde, venner og familie? I forbindelse med mit samarbejde med Läkerol har jeg lovet at forsøge at besvare dette spørgsmål. Så her får du mine 6 bedste tricks til at få sundhed inkorporeret i din travle hverdag – uden hokus pokus og uden at sundhed går hen og bliver et fuldtidsjob.

1. Hvad vil du og hvor meget betyder det for dig?

De fleste af os vil gerne leve sundt, træne regelmæssigt, passe vores søvn, gøre det godt på vores studie eller job og være der for vores nærmeste alt imens vi ser pisse godt ud, lever i nuet og aldrig er stressede. Men hvordan får vi det til at hænge sammen? Det første du skal gøre er at finde ud af, hvad du vil og hvor meget du vil ofre for det (skriv det gerne ned). For hvis du gerne vil være lige så slanke og tonet som bikinimodellen eller ham der altid har 6-pack i fitnesscenteret, så bliver du nødt til samtidig at tage stilling til, om du vil lægge det arbejde i det, som det kræver at se sådan ud. For man skal ikke undervurdere, hvilket stykke arbejde der ligger i at have en krop som en badetøjsmodellerne. Det er deres fuldtidsjob. Imens du sidder og sveder på en kontorstol foran skærmen, der er badetøjsmodellen nede at træne og imens du sidder i møde og spiser wienerbrød, der står de derhjemme og forbereder dagens måltider. Dermed ikke sagt, at det er umuligt, at være både slank og tonet samtidig med at man har et fuldtidsjob ved siden af, men det kræver, at du er villig til at prioritere din krop og din sundhed over lysten til kage samt fitnesscenteret over sofaen – selv i regnvejr. Det er selvfølgelig ikke os alle, der har lyst til eller behov for at ligne fitnessmodeller, men selvom det ”bare” gælder om at tabe sig 5kg eller ”bare” træne regelmæssigt, så er det stadig en beslutning du skal tage. Så tænk over, hvad er du gerne vil? Hvad er årsagen til at du gerne vil opnå disse mål? Hvad sker der hvis du ikke ændre noget? Hvilke konsekvenser vil det have for dig nu, om et år og om 5 år? Er det her noget som du virkelig vil eller er det i virkeligheden halvhjertet og bare en byrde på skulderene? For hvis ikke, at det er noget, som du virkelig vil og som virkelig betyder meget for dig, så skal du hellere arbejde med at acceptere, hvordan du har du og hvor vigtigt eller ubetydeligt det i virkeligheden er for dig. Det er dine målsætninger, din indsats, din krop og dine resultater, så der er kun én der bestemmer og én der kan nå målene og det er dig!

IMG_2253.JPG

2. Vær realistisk

Læg en plan for f.eks din træning der er realistisk. Hvis du gerne vil træne 3-4 gange om ugen, men aldrig kommer af sted mere end højest 2 gange, så lav en aftale med dig selv om, at du skal af sted 2 gange om ugen. Hvis du kommer af sted mere end 2 gange om ugen, så er det jo bare ekstra fedt, og du kan jo altid ændre din aftale med dig selv løbende, hvis du pludselig kan komme afsted 3 gange om ugen uden problemer. Men start med at lav et realistisk mål for, hvad du kan nå – selv de uger, hvor du er allermest presset. Så slipper du for følelsen af, at det hele også bare kan være ligegyldigt fordi du ikke fik trænet om mandag og tirsdag og derfor kan skyde en hvid pil efter de 4-5 gange om ugen, som du drømte om.

3. 80-20

Her snakker jeg om vigtigheden af kost vs. træning. Er du én af dem, der gerne vil smide et par kg eller kan du se, at du langsomt er begyndt at tage lidt på? Så husk, at når det kommer til vægttab, så er det kosten, der flytter kiloene. Det er meget nemmere at spise kalorier end det er at forbrænde dem. Hvis du er en gennemsnitlig mand kan du på en hel spinningtime, hvor du virkelig sveder igennem forbrænde omkring 700 kcal, det er altså stadig mindre end der er i en pizza. Derfor er det næsten umuligt, at skulle opveje en masse unødvendig junk-food og snacks med træning. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med at træning er ligegyldigt – tværtimod. Træning er super vigtig i forhold til at forebygge livsstilssygdomme, bevare sin muskelmasse og tabe sig pænt (dvs. undgå at blive ”tyndfed”). Så træning er vigtig! Men du har på forhånd tabt, hvis du tror, at du kan spise en hel plade Marabou og så jogge den af på din 5km rute efterfølgende.

4. Hyggemad giver en hyggekrop – og gratisarmen tæller også!

Der er rigtig mange af os, der spiser unødvendige små snacks, kage og måltider fordi det lige er der eller fordi vi lige ”hygger”. Prøv at tage en uge, hvor du kun spiser ved dine planlagt måltider, og læg mærke til, hvor meget kage, der bliver spist på arbejdet, hvor mange hyggesnacks du får spist med veninderne, hvad der lige skal spises og drikkes fordi vi fejrer eller trøstespiser, og hvor ofte du liiiige tager en håndfuld nødder bare fordi… Rigtig mange af os småspiser i løbet af dagen uden at bemærke det, men alt hvad der ryger over læberne tæller med i det store regnestykke, også det slik eller de smagsprøver du får tilbudt af andre 🙂 Du behøver ikke, at tælle kalorier, men du skal huske på, at hver kalorie tæller med i det store regnskab.

5. Tænk og mærk efter!

Kommer du også til at spise den der ekstra portion – ikke fordi du er specielt sulten, men bare fordi, at det smager så godt eller alligevel er der. Prøv at mærk efter når du spiser. Spiser du fordi, at du er sulten? Fordi det er der du plejer at spise? Fordi andre spiser? Fordi der er mad? Fordi du keder dig? Forsøg at spis i et roligt tempo og mærk efter, hvornår du ikke længere er sulten, og så stop der. Der er nemlig stor forskel på, at spise til man ikke er sulten længere og så til man er propmæt. Der går desværre ca. 20 min. fra du begynder at spise til du kan mærke, hvorvidt du er sulten eller mæt, så når du har spist første portion, så læg kniv og gaffel. Drik et stort glas vand og vent 10 min. Hvis du stadig er sulten der, så kan du tage en lille portion mere. Og så husk, at fyld godt op med grøntsagerne, og gerne de grove (broccoli, kål osv), de giver god fylde, indeholder masser af fibre og er relativt kaloriefattige.

6. Vælg en træningsform, der gør dig glad 🙂

Det vigtigste, når du skal vælge din træningsform, det er at finde én der gør dig glad. Der er ingen tvivl om, at du på en times spinning forbrænder meget mere end på en times zumba. MEN det kan jo være fuldstændig ligegyldigt, hvis du hader spinning så meget, at du aldrig rigtig kommer afs ted. Så med andre ord find på noget du synes er sjovt. Det behøver ikke være i et fitnesscenter, det kan også være klatring, svømning, håndbold, badminton eller raske gåture i skoven. Hvis det er noget, som du synes er fedt, så er det nemmere at prioritere og nemmere at komme af sted. Du kan også alliere dig med en træningsmakker, så er der én du er forpligtet overfor, eller find en instruktør i dit nærmeste fitnesscenter der motiverer dig, og aftal med dig selv, at komme fast på de hold – ligesom hvis du gik til håndbold eller tennis. Og så husk, at selvom det er sjovt, så er der selvfølgelig altid dage, hvor du ikke rigtig gider, men husk, at man aldrig fortryder, at man tog til træning, når man først er færdig!

63419_10154817190220305_227632924458914317_n

You Might Also Like...

3 Comments

  • Reply
    Camilla
    23. maj 2015 at 8:25

    Hej Sara.

    Min forbrænding målt v. pulsur på,:
    – En spinningstime: 550 kcal.
    – En zumbatime: 500 kcal.

    Prøv en zumbatime hvor du bevæger dig HELE tiden, og ikke stopper op, fordi du ikke kan finde ud af det. Hvis du stopper på cyklen til spinning hele tiden, forbrænder du jo heller ikke der 😉

    God dag.

  • Reply
    Cathrine
    23. maj 2015 at 8:56

    Hej Sara 🙂

    Kunne du ikke give et bud på, hvordan man opretholder træningen når man er ude på en længere rejse som backpacker? 🙂

    Cathrine

  • Reply
    Sådan undgår du at falde i slankefælden! ‹ healthyskinnybitch.dk
    11. juni 2015 at 17:21

    […] Mangler du lidt inspiration til en sundere hverdag, så læs indlægget “sund livsstil – sådan!” og find flere af mine tips & tricks på Läkerols Facebook og […]

Skriv et svar til Anonym Cancel Reply