Healthy Skinny Bitch
Blog Min blog Tips & Tricks

Tag kontrol over sukkertrangen! Om sugar cravings, den usynlige snack-arm og den søde tand

Sponsoreret indlæg

 

 

 

Vi kender alle følelsen. Du har lige spist aftensmad, du bør være mæt og du er helt sikkert ikke i fare for at dø af sult lige foreløbig, men alligevel er det eneste du kan tænke på chokolade, is, kage og/eller slik. Du søger i skabe og skuffer. Ingenting! Og så starter diskussionen for alvor. Skal du virkelig en tur i kiosken? Kan du komme igennem aftenen uden chokolade? Skal du virkelig tage sko og jakke på og forbi den lokale kiosk eller Netto. Det ville jo lidt være et nederlag, men det ville også være virkelig hyggeligt at sidde i sofaen og se film og spise slik. Eller skal du stå fast? Kan du lade være? Kan du vinde over sukkertrangen?

Det er samme følelse der opstår, når du sidder foran skærmen på arbejde i de sene eftermiddagstimer. Du har spist frokost, og der er pludselig laaaaang tid til aftensmad. Du skal måske endda træne først, og tænk, hvis du gik sukkerkold og blev dårlig til træning, hvis du ikke lige spiste det der stykke onsdagskage i kantinen, der står og hvisker dit navn. Måske du ikke er onsdagskagetypen, men lidt mørk chokolade, nødder, rosiner og kiks er da nærmest sundt. Det er jo 70% chokolade.

Hvis du har det sådan er du langt fra den eneste. Og der er heldigvis også en fysiologisk forklaring på din sukkertrang. Jeg kan huske dengang jeg gik på uni, hvordan mine forelæser i sensorik (smagens fysiologi) forklarede os om de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami (den kødlignende smag du finder i f.eks. boullion). Det er vigtigt at få tilfredsstillet alle 5 grundsmage i et måltid, men i aftensmåltidet indgår det søde komponent sjældent, og derfor kan kroppen begynde at crave efter noget sødt selvom du lige har spist, og teknisk set ikke behøver at indtage mere mad. På samme måde forklarede en anden forelæsninger under en ellers relativt kompleks og forholdsvis tør forelæsning, hvordan kroppens hormonelle balance gjorde at din sukkertrang steg i løbet af dagen og derfor var langt højere om eftermiddagen sammenlignet med for eksempel morgenen.

Det er viden jeg har brugt meget. Både i forhold til mig selv, men særligt også i forhold til alle de piger, som jeg har haft igennem kostvejledningsforløb, bootcamps og så videre igennem tiden.

Jeg er blevet meget bevidst om, hvornår jeg snacker og spiser. Og særligt “den usynlige snackarm”, der lige tager en håndfuld et eller andet, den der bare lige smager på eller som nipser lidt har jeg slået op med. For selvom det blot er en håndfuld eller to, så bliver det hurtigt til en del i løbet af af dag eller en uge. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke også blive sukkersulten om eftermiddagen, men jeg har fundet en måde at tackle det på, og her er mine bedste tips til at stoppe sugar cravings:

 

  • Tag en beslutning: Om at være bevidst om dine snacking vaner. Jeg har for eksempel gjort det til en regel ikke at spise onsdagskage på arbejdet, det er simpelthen ikke det værd. Så vil jeg hellere spise en kage, som jeg kan nyde for eksempel til en fødselsdag eller når jeg hygger med mine veninder i stedet for at sidde og gumle halvtør kage i mig foran computeren. Jeg har været på Egmont i lidt over et år, og jeg har formået at holde den 100% og har endnu ikke spist en onsdagskage. Det kan måske lyde lidt helligt, men på denne måde slipper jeg for diskussionerne oppe i mit hovedet. Er den kage dét værd? Er det lidt synd for mig? Hvis jeg nu ikke spiser kage i weekenden osv. Nu ved jeg, at det slet ikke er en option for mig, og derfor behøver jeg ikke bruge tankevirksomhed på det.
  • Hav et sukkerfrit alternativ i baghånden: Jeg har ikke slik, kiks eller kage stående på mit arbejde. Til gengæld har jeg altid minimum 2 pakker Läkerol stående på mit skrivebord. Så er onsdagskagen for eksempel romkugler, der klart er min achilleshæl, så spiser jeg nogle Läkeroler i stedet. Min favorit er klart salty caramel eller en lille sandwich af 2 raspberry lemongras og én salmiak.
  • Et friskt pust: Har du svært ved at holde igen, så børst tænder med rigelig tandpasta eller tag et tyggegummi (med masser af mint), så smager din kage slet ikke godt, hvis du skulle fristes til at falde i.
  • Stay hydrated: Drik et stort glas vand, danskvand eller hvis du ikke er én af dem der er religiøs omkring sødemidler en zero eller et glas FunOne. Du kan også drikke en kop the med lakrids, baileysmag eller ligende. Det er ikke en kage, men kan tage toppen af sukkertrangen. En iskold Zero på dåse eller et glas FunOne med Ananas og danskvand har reddet mig mange gange.
  • Spis lidt sødt: I din aftensmad vel at mærke. På den måde får du tilfredsstillet det søde element i dit måltid. Det kan for eksempel være lidt honning i din dressing til salaten eller tørrede tranebær som topping. Det behøver ikke være meget, men lidt har også ret.
  • Tålmodighed er en dyd: Får du sugar cravings lige efter du har spist så tag en kold tyrker og vent. Det er som regel den første halve time der er den værste, og så pludselig er det væk.
  • Kedsommelige kalorier: Har du virkelig behov for noget sødt eller er det bare fordi du keder dig? Rigtig ofte er det egentlig mere et spørgsmål om, at man bare keder sig lidt. Får jeg krise om eftermiddagen, så er skyldes det ofte, at jeg har siddet foran en skærm hele dagen. Så propper jeg som regel to Läkeroler i munden, tager en jakke på og går en tur rundt om bloggen. Det tager kun 5 min., men det giver virkelig meget energi lige at få lidt luft til hjernen.
  • Gå i seng: Er det alligevel sent ud på aftenen at sukkersulten melder sig, så plejer jeg at slukke flimmerkassen og gå i seng. Jeg er alligevel i kronisk søvnunderskud, og når jeg først har børstet tænder og lagt mig i sengen, så står jeg ikke op for at spise slik.

 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd til at tackle sukkertrangen og skriv gerne dine bedste tips i kommentarfeltet nedenfor. Jeg kan altid bruge flere råd.

 

21931716_10159320324135305_268702771_o

You Might Also Like...

8 Comments

  • Reply
    Caroline
    22. september 2017 at 12:30

    Hvad er Egmont, som du skriver du har været på i et år? 😊😊

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      10. oktober 2017 at 10:24

      Egmont Publishing er dem der udgiver FIT LIVING, Eurowoman, Euroman, ALT for Damerne osv. Så det er min arbejdsplads…

  • Reply
    Frederikke
    2. oktober 2017 at 11:14

    Hej Sara.
    Jeg har netop læst din bog, og ville gerne følge dine principper, desværre kan jeg ikke tåle mælkeprodukter, og ville derfor høre dig, om du har erfaring med klienter der spiser soya yoghurt og – mælk i stedet for? Der er nemlig mange opskrifter osv. hvor mælkeprodukter indgår 🙂

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      10. oktober 2017 at 10:23

      Ja da. Det er intet problem. Du kan bare udskifte f.eks. mælken med laktosefri mælk (såfremt det er laktosen du er intollerant overfor). Du kan også bruge soya drik/yoghurt. Bare vær opmærksom på, at mange af alternativerne er tilsat sukker og derfor indeholder en del flere kalorier mm. Bruger du alternativer skal du vide, at proteinkvaliteten ikke er lige så god som i mælkeprodukter (brug derfor helst laktosefri mælk, hvis du kan), og alternativt er proteinkvaliteten i sojadrik højere end f.eks. mandel-, havre- og risdrik. Håber, at det giver mening?

      • Reply
        Frederikke
        25. oktober 2017 at 19:17

        Det gør det bestemt. Desværre har jeg allergi, så ingen laktosefri produkter. Tak for svar 🙂

  • Reply
    Stine
    21. oktober 2017 at 14:13

    Hej. Ved du hvor man kan købe den der pakke henne, og det må gerne være over nettet, vil nemlig gerne selv prøve det… 🙂

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      23. oktober 2017 at 20:29

      De store pakker kan man desværre ikke købe. Det er nogle de har lavet i limited edition, som de selv har sendt ud…

  • Reply
    HSB kost- og trænings-challenge – 1 week status ‹ healthyskinnybitch.dk
    27. oktober 2017 at 8:48

    […] Udover de 3 hovedmåltider har jeg også spist lidt sødt. Jeg har bla. spist 2 kvikklunch (Norges svar på KitKat), et par håndfulde bridgeblanding og lidt popcorn (var i biffen). Det er mindre end jeg har spist de seneste par uger, men jeg har ikke taget en helt kold tyrker, men i stedet taget et bevidst valg om, hvornår og hvor meget sødt jeg har spist, når jeg har spist det. Har jeg været sugar cravende om eftermiddagen har jeg spist nogle Läkeroler, drukket karamel/mynte the og/eller en Vitamin Well Free med hyldeblomst og citron (læs mere om sugar craving her!). […]

Leave a Reply