Healthy Skinny Bitch
Blog Challenges Konkurrencer Konkurrencer mm. Min blog Reviews - Træningsudstyr, - sko & -tøj Sko Træning

The Reebok Flexagon challenge + guide til at forlænge levetiden på dine træningssko

Sponsoreret indlæg

 

Endnu engang har jeg fået fornøjelsen af at være Reeboks ambassadør for deres nyeste træningssko Flexagon, som blandt andet betyder, at jeg skal rundt i landet til den fedeste trænings-challenge samt give dig muligheden for at vinde plads til vores VIP event på tirsdag d. 11.09.18.

 

Løbe- vs. træningssko

Som jeg tidligere har skrevet, så er én af mine mærkesager at oplyse om forskellen på løbe- og træningssko. Jeg kender mange, der køber deres trænings- og løbesko fordi de godt kan lide brandet, farven eller prisen, og når jeg underviser på mine hold og træner i mine forskellige fitnesscentre, så ser jeg virkelig ofte folk der træner i løbesko eller løber i træningssko. Det skær i hjertet hver eneste gang.

Misforstå mig ikke. Jeg har selv trænet holdtræning i løbesko i mange år. Løbesko er dyre, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad forskellen var, og det gjorde den unge ekspedient i sportsbutikken heller ikke. Men efter at have døjet med skinnebensbetændelse i over 1 år, så opdagede jeg, hvor vigtigt det var at træne i de rigtige sko.

Kort fortalt, så er løbesko nemlig lavet til den samme ensartede og fremadrettede bevægelse, hvor der ofte er en tykkere sål med mere stødabsorbering. Men selvom det er de bedste løbesko på markedet, så er de altså ikke lavet træning. Jeg træner meget alsidigt. Jeg kombinere ofte puls- og styrkeøvelser og særligt på mine hold hopper jeg rundt og laver alt fra push-ups  og lunges til spurt på stedet, burpees, englehop og step. Det betyder, at jeg modsat når jeg løber ikke blot laver en lige fremadrettet bevægelse, men konstant bevæger mig frem og tilbage samt fra side til side på foden. Det kræver en helt anden type sko. Nemlig en sko, der er let, sidder til på foden og støtter mig uanset i hvilken retning jeg bevæger mig. Og så er det vigtigt, at den overdel eller mesh, der er på skoen tillader mine fødder at ånde, og ikke mindst holder formen, når jeg træner, så jeg ikke vrikker om eller føler mig hæmmet af mine sko. Netop denne type sko er den nye Reebok Flexagon, og så koster den blot 749,95,-  i INTERSPORT, hvilket er væsentligt billigere end de fleste andre trænings- og løbesko.

Men hvad så hvis man ikke træner 5 gange om ugen er det så også nødvendigt med 2 slags sko? Ja! Hvis du træner en kombination af løbe og styrke- eller holdtræning, så er det en super god investering. Løber du f.eks. kun korte turer på 10-15 min. som opvarmning inden dit styrkepas eller er du aldrig rigtig ude på en reel løbetur, men i stedet blot spurte på stedet eller små spurte til f.eks. en HIIT time, så behøver du ikke løbesko og kan nøjes med en træningssko. På samme måde, som at du også kan nøjes med en løbesko, hvis din styrketræning sjældent består af mere end 10 min. mave-, ryg- og coretræning efter din løbetur. Hvis du derimod som jeg kombinerer din træning så du både har dage bestående af løbeturer, holdtræning og styrketræning, så bør du klart investere i begge dele. Ud over, at det mindsker risikoen for skader, så holder dine sko også længere fordi, at du netop ikke slider, udvider og deformerer dine løbesko, når du bruger dem til bevægelser fra side til side, som de ikke er beregnet til eller løber i sko, hvis stødabsorbering og støtte er lavet til en anden type bevægelse. Det betyder, at du faktisk næsten kan fordoble levetiden på dine løbe- og træningssko, hvilket ofte ender med at være mere økonomisk end at investere i to par løbesko.

 

Guide: sådan forlænger du levetiden på dine træningssko:

  • Brug dem kun til træning. Undgå at bruge dine træningssko til at løbe og gå rundt i. Det forlænger levetiden på dine træningssko markant. Dog bør du altid udskifte dine løbe- og træningssko én gang om året. Medmindre du som jeg træner mere end 4 gange om ugen, hvorfor jeg skifter mine løbe- og træningssko hvert halve år. Vær opmærksom på, at stødabsorberingen – særligt i løbesko – forringes også selvom de står i skabet, så de har maks 1 1/2 års levetid, hvis stødabsorberingen skal virke
  • Bind altid snørrerbåndene på dine træningssko helt op og snør dem rigtigt. Rigtig mange af os har tendens til at trække skoen af uden at binde snørrerbåndene rigtig op. Det gør at du dels volder din sko, når du skal ind og ud af dem. Og det ødelægger desværre hælkappen på skoen, at “træde dem af” uden at binde dem op, hvilket ødelægger skoen. Og så forringer det støtten i skoen, hvis de ikke bliver bundet ordentligt hver gang.
  • Lad dine sko tørre helt. Har du været igennem en svedig workout, så husk, at lade skoene tørre helt inden næste workout. Det gør, at de lugter markant mindre og holder bedre end hvis de ligger og svømmer rundt med surt trænings-tøj og våde håndklæder i træningstasken indtil næste workout.
  • Vask som udgangspunkt ikke dine træningssko. Her er det en fordel med træningssko som Flexagon fordi, at den netop er åndbar. Men begynder dine sko, at lugte, så brug i stedet rodalonspray eller noget andet spray til at fjerne lugten. Hver gang du vasker dine sko ødelægger du nemlig limen og syninger i dine sko. Er en vask ikke til at komme udenom, så fyld vasken med håndklæder, da det skåner skoene. Husk, at tage snørrerbåndene ud – og indersålen, hvis muligt (du kan også nøjes med at vaske den. Og så vask på max 30 grader og centrifuger aldrig dine træningssko. Husk, at vask af sko sker på eget ansvar og ikke gælder som en reklamation, hvis uheldet skulle være ude.

 

THE FLEXAGON CHALLENGE

Men nok om træningssko for nu skal det handle om The Flexagon Challenge.

Det er nemlig sådan at Reebok og INTERSPORT har lavet en challenge, hvor du kan vinde et par af de helt nye Flexagon træningssko. De kommer nemlig rundt i hele landet med en stor boks, hvor du bliver udfordret til at lave 3 øvelser: 10 reps af hhv. Wall Ball, Burpees og reversed row i TRX.

Her vil de 10 bedste mænd og de 10 bedste kvinder vinde et par Reebok Flexagon sko, og alle deltagere vil uanset, hvor hurtige de har været få en voucher, så de kan købe skoen til en helt særlig kampagnepris.

Boksen kommer til at stå følgende steder:

D. 11-16 september ved INTERSPORT Rødovre Centeret ved indgang N

D. 18.-20. september ved INTERSPORT Rosengaardscenteret ved indgang Gul D

D. 21.-23. september ved Street Food i Århus.

Boksen kommer til at have åbent hverdage fra 14-18 og weekender fra 10.30-16.00.

Jeg kommer selvfølgelig med rundt, og derfor kommer jeg til at være i Rødovre d. 11. september d. 18. september i Odense og d. 21. september i Århus, så der håber jeg virkelig, at du har lyst til at komme forbi til en challenge, og hvis du har nogen spørgsmål til kost og trænings, så står jeg klar til en snak og gode råd de dage 🙂

 

KONKURRENCE TIL VIP EVENT

D. 11. september har jeg fået lov til at udlodde 10 pladser til en helt særlig VIP tur til The Flexagon Challenge. Vinderne mødes med mig kl. 17.00 ved Reebok ved Telia Parken på Østerbro. Herfra bliver vi kørt ud til Flexagon boksen, hvor alle får lov til at prøve The Flexagon Challenge, og de 3 bedste tider vinder et par sko. Alle får naturligvis en voucher, så skoenen kan købes til særpris. Desuden får alle 10 deltagere en lækker goodiebag, trænings t-shirts og vi sørger selvfølgelig for lidt snacks og ikke mindst et par hyggelige timer sammen.

Det eneste du skal gøre for at være med er, at like mit konkurrencebillede på Instagram, fortælle hvem du godt kunne tænke dig at invitere med og hvilken str. t-shirt du bruger. Jeg udtrækker de 5 vindere mandag formiddag, som får direkte besked i deres DM.
NB! Vi forbeholder retten til at give din plads videre såfremt du ikke har svaret inden kl. 15.00 mandag.

 

Så med andre ord. Skynd dig ind og deltag, og så håber jeg, at vi ses d. 11., d. 18. eller d. 20. september til The Flexagon Challenge.

 

Screen Shot 2018-09-09 at 20.11.25

 

 

 

You Might Also Like...

5 Comments

  • Reply
    Hans Berthelsen
    23. september 2018 at 15:02

    Jeg deltog i “The Flexagon Challenge” i Rødovre og det var sjovt, men er der nogle steder man kan følge med i stillingen på Top 10 ?

    Mvh Hans

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      16. oktober 2018 at 10:33

      Det er Reebok personalet der ved det…

  • Reply
    Mathias
    1. oktober 2018 at 12:27

    Hvem vandt skoene, og hvad var deres tider?

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      16. oktober 2018 at 10:31

      Det er faktisk Reeboks eventpersonale, der holdt styr på det. Jeg var der kun den første dag hvert sted…

  • Reply
    One-minute-workout – Reebok Flexagon Challenge ‹ healthyskinnybitch.dk
    7. november 2018 at 10:46

    […] har tidligere skrevet om vigtigheden ved gode træningssko og en guide til at forlænge deres levetid i forbindelse med mit ambassadørskab på Reeboks nye Flexagon træningssko. Én af de helt store […]

Leave a Reply