Healthy Skinny Bitch
Blog Challenges

What doesn’t kills you makes you stronger – Reactive arthritis

 

 

 

Smerter og voldsom hævelse i mine led – særligt knæ, albuer og ankler har gjort mig sengeliggende de seneste par uger. Konspirationsteorierne var mange: var det overtræning, underernæring eller stress? Jeg blev selv mere og mere overbevist om, at det ikke skyldtes nogen af delene, og efter 3 lægebesøg og en scanning hos en reumatolog har jeg endelig fået diagnosen reaktiv artrit også kaldet reaktionsgigt.

Det er IKKE en overbelastningsskade, men kroppen selv der overreagerer på f.eks. en virus, bakterie e.l. og derved skaber en midlertidig gigtlignende tilstand i leddene. Heldigvis er det en godartet gigtsygdom, og vigtigst af alt, ikke noget som jeg skal leve med resten af livet. Man ved endnu ikke hvorfor det opstår, men det sker for ca. 1-2% af folk med infektioner.

Jeg fik suget hhv. 10 og 5 ml gult slim ud af knæene og indsprøjtet 60 mg kortison i begge knæ. Det har taget størstedelen af hævelsen, men jeg døjer stadig med hævelse i knæ-, ankel-, albueled samt fødder. Det er vigtigt, at jeg begynder at genoptræne så hurtigt som muligt for at undgå svækkede muskler og ledbånd, dog uden at overbelaste de betændte led, da det kan give varige mén. Alt dette skal helst foregå i samarbejde med en fysioterapeut.

Så hvad vil jeg sige med dette indlæg om mit sygeforløb? Jo, jeg har taget en beslutning! Det her skal ikke få lov til at slå mig ud!

Jeg har besluttet at starte med genoptræning snarest muligt, og fra den 1. november planlægger jeg kan påbegynde et forløb med en personlig træner, der forhåbentlig kan holde mig i kort snor, sådan at jeg ikke kommer til at presse mig selv for hårdt for tidligt. I forbindelse med #thebikinibitchbody challenge lovede jeg mig selv, at jeg fremadrettet ville blive ved med at hyre kompetente personlige trænere for at få ny inspiration samt udvikle mig som personlig træner. Derfor virker det som et oplagt tidspunkt at håndhæve dette løfte overfor mig selv.

Sagt med andre ord vil jeg bruge dette forløb og denne sygdom til at komme endnu stærkere tilbage! Jeg har sygemeldt mig fra mine hold resten af oktober måned, hvor jeg vil fokusere på genoptræning og få det bedst mulige udgangspunkt til november, hvor jeg forhåbentlig kan være tilbage i holdsalene igen. Lægerne truer med, at det kan tage op mod 6 måneder at komme sig over en reaktiv artrit, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at modbevise dette!

Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, der har været igennem sådan et forløb, så min plan er at dele min genoptræning og nogle af de genoptræningsøvelser jeg kommer til at lave for knæ osv. her på bloggen og på instagram. Jeg er meget nysgerrig efter at høre om lignende forløb eller historier. Så føl jer endelig fire til at dele – det er altid fedt, at høre, hvad andre har gjort sig af erfaringer 🙂

//HSB

 

 

10716129_10154717138425305_672834124_n-2

3 weeks ago my knees started swallowing and it have spread to my ankles, feeds and arms. The diagnose was a “reactive arthritis” which “is classified as an autoimmune condition that develops in response to an infection in another part of the body (cross-reactivity). Coming into contact with bacteria and developing an infection can trigger the disease. By the time the patient presents with symptoms, often the “trigger” infection has been cured or is in remission in chronic cases, thus making determination of the initial cause difficult.
I went to see a rheumatologist the other day who took out 15 ml of fluid from my knees and injected 120 mg cortisone which has already helped a lot. So now I have to start from scratch with rehabilitation especially with focus on my knees. I have decided that this is an opportunity for me to get back even stronger. According to the books it can take up to 6 months with rehabilitation but I intend to do better than that! After #thebikinibitchbody challenge I have promised myself to keep hiring different competent personal trainers myself in order to get new inspiration and to develop myself as a personal trainer. So I have already found a new personal trainer and hopefully we will start up in the beginning of November. So now I have the rest of October to get back on track a long with a physiotherapist. My plan is to share some of my rehabilitation exercises and of course my 2 months of personal training! Please feel free to share if you have experienced something similar – it is always nice to heat other peoples stories 🙂 – HSB

You Might Also Like...

10 Comments

  • Reply
    Sine
    9. oktober 2014 at 7:54

    Av, av, av! Jeg ønsker dig god bedring! Desværre er min historie knap så sjov, da den startede som din, men udviklede sig til at blive permanent, hvilket vil sige, at jeg i dag har diagnosen leddegigt. Lægerne startede også med at give mig diagnosen reaktiv artrit, og sagde at det ville gå væk, først inden for 6 måneder, så inden for 1 år og senest inden der var gået 2 år. Desværre hænger jeg på sygdommen for snart 8. år i træk.

    Det var så dagens skrækhistorie. Jeg håber, at det går meget bedre for dig, og at du får lov til at slippe for den her (mildest talt) meget lidt sjove sygdom.

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      9. oktober 2014 at 8:08

      Hold da op Sine. Det er var da virkelig dagens skrækhistorie – det lyder helt forfærdeligt! Er der virkelig intet man kan gøre? Og hvordan lever du med det? Hvor meget påvirker det din hverdag? Du behøver selvfølgelig ikke svare, hvis det er for privat 🙂 Mvh Sara

      • Reply
        Sine
        10. oktober 2014 at 17:52

        Jeg får noget medicin pt, som heldigvis virker rigtig godt, så jeg fungerer næsten normalt. Jeg har dog fået mig en knæskade af gigten, som desværre gør det svært for mig at gå ned i knæ, sidde på hug o.l. En gang i mellem kan jeg være lidt øm i leddene, men det påvirker mig mest i forhold til, at jeg bliver træt og ikke kan gå så langt. Når det ikke har været velbehandlet, har det svinget mellem en periode uden symptomer (hurra!), men ellers har jeg typisk været på krykker, decideret sengeliggende en enkelt gang eller bare besværet generelt. Men det er helt klart min oplevelse, at det hjælper at bevæge sig og bruge sin krop, hvis man kan, hvilket jeg også selv skal blive bedre til, så det er helt sikkert en god ide, at du gør det. Men pas nu på dig selv, så du ikke overbelaster og ender med at skade dine led i stedet. Det ville være rigtig ærgerligt.

        • Reply
          Healthyskinnybitchdk
          13. oktober 2014 at 20:31

          Hold da op, det lyder meget voldsomt. Tak for dit svar 🙂 Jeg lover at passe på, men er heldigvis allerede i klar bedring 🙂 Så tror jeg er meget heldig!

  • Reply
    CJ
    9. oktober 2014 at 9:24

    Det ser endnu mere voldsomt ud side om side!

    Rigtig god bedring!

  • Reply
    Minja
    16. oktober 2014 at 14:36

    Jeg faldt lige over dit indlæg. Døjer selv med reaktiv gigt og har haft det siden juni. Hvor længe har du haft det og hvilken infektion har du fået det fra?

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      19. oktober 2014 at 21:56

      Ca. 1 måned. De ved ikke hvilken infektion eller virus det kommer fra, da alle infektionstal var normale, og jeg ikke rigtig har været syg… Håber reumatologen kan sige kloge ting imorgen 🙂

  • Reply
    Naja Egede Kristensen
    14. maj 2017 at 14:25

    Så dit indlæg da jeg søgte på Google efter reaktiv artrit og stress. Jeg er 36, men fik reaktiv artrit efter en madforgiftning, da jeg var 17. Jeg fik også at vide, at det ville forsvinde efter 6 mdr., men det gjorde det ikke. Jeg har haft de værste ledsmerter og stive muskler, været igennem alle tests, fået taget 100-vis af blodprøver, fået utallige indsprøjtninger i alt fra tommelfingergrundled til halebenet og spist alverdens medicin. Da jeg flyttede til Oslo for 3 år siden, begyndte min reumatolog at trappe mig ned i medicinen, så nu er jeg nede på 1 tablet, og det er gået fint det sidste halve år. Jeg har permanente skader i begge tommelfingergrundled pga. betændelsen. For halvanden uge siden begyndte jeg at få ledsmerter i mit venstre knæ og min venstre ringefinger. Min største bekymring er, om det er kommet pga. stress eller, fordi jeg bare har et skravl af er immunforsvar. Nå, jeg ville bare give mit input og håber, at du med tiden er kommet af med dette igen. Mange hilsner.

    • Reply
      Healthyskinnybitchdk
      27. juni 2017 at 21:04

      Tak for din fine besked Naja. Det lyder som en voldsom omgang. Jeg har heldigvis ikke haft noget alvorligt siden. Men der er jo altid en risiko for at det kommer igen, da det ligger latent. Håber, at du får det bedre og kommer over det så godt som du nu kan!

  • Reply
    Når kroppen siger fra part II – getting back on track ‹ healthyskinnybitch.dk
    16. maj 2018 at 20:22

    […] Det gør jeg altid. Både da jeg brækkede min fod og da jeg blev ramt af den autoimmune gigtsygdom reaktiv attrit for nogle år siden endte jeg stærkere og gladere på den anden […]

Skriv et svar til Anonym Cancel Reply