Faldt over et rødt spidskål i Irma den anden dag, og lavede denne super nemme vintersalat med pomelo. Du kan både lave en lidt mere slankende udgave kun med pomelo – eller tilføje lidt ost, avokado og ristede græskarkerner, hvis du ikke har til formål at køre en slankende, men “blot sund” salat.
Ingredienser:
1/2 rødt fintsnittet spidskål (kan erstattes af almindelig spidskål eller rødkål)
1/2 pomelo pillet og brækket i mindre stykker
evt. en håndfuld græskarkerner, 1 moden avokado og lidt brie/feta/gedeost/mozzarella ell.
Dressing:
2 spsk rapsolie
1 spsk æblecider
1 tsk sennep
Lidt akaciehonning
salt & peber
Snit spidskål, pil pomeloen og skær evt avokado i mindre tern. Såfremt du ønsker at bruge kerner kan du riste dem på en tør slip-let pande (evt . erstat med mandler). Rør dressingen sammen og hæld det ud over salaten. Top evt med lidt ost ét voila – velsmagende vintersalat til julebordet eller lørdagskyllingen!
No Comments