Healthy Skinny Bitch
Aftensmad Frokost Mad Snacks

Sarahs blom- og grønkålssalat!

 

Jeg har fået lov til at nuppe denne salat fra én af mine fitnesshelte Sarah, som hver anden uge får en lille grøntsagskasse fra Årstidernes. Hun er derfor med tiden blevet ret god til at freestyle salater ud fra, hvad der nu lige er i med, og det har bl.a. resulteret i denne lækre sag, som er fyldt med grove grøntsager og gode fedtstoffer:

Ingredienser:

– 1/4 Blomkålshovede

– Et par gode håndfuld grønkål (kan købes færdig skåret og skyllet i de fleste større supermarkeder)

– 1 løg (alternativt rødløg)

– 1 fed hvidløg

– 8-10 mandler (alternativt hasselnødder)

– 1 lille æble

– 1/2-1 rød peber

– 1/2 avokado

– Evt. parmaskinke (u. fedtkant), kylling eller fisk som tilbehør

Sarahs salat

Blend grønkål, hvidkål, løg, chili, hvidløg og mandler sammen i en foodprocessor eller blender. Skær æble, rød peberfrugt og avokado i fine stykker og bland det hele sammen 🙂 På den måde får du en super lækker og sund salat med en cremet konsistens fra avokado og mandler. Ønsker du en mere fremtræden smag fra nødderne, så kan du riste dem på en tør pande først. Ønsker du en endnu mere cremet konsistens kan du spise den med 1-2 spsk. hytteost, så får du også lidt ekstra protein 🙂 Er man meget fedtforskrækket, så kan man jo undlade avokado eller mandler, men husk lige at kroppen også har brug for fedt ligesåvel som kulhydrat og protein for at fungere optimalt!

Håber I kan lide den.

God appetit 🙂

//HSB

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply