Healthy Skinny Bitch
Blog Før/Efter Min blog

Skinny-shaming part II – Motivation vs. løftet pegefinger!

 

 

I forbindelse med min personlige træning og kostvejledning lægger jeg fra tid til anden billeder op af nogle af de, synes jeg selv, imponerende resultater mine kunder har opnået. Det er rigtige mennesker, der har kæmpet en sej kamp med masser af anderledes hardcore træning og nye spisevaner.

Jeg er fuldt bevidst omkring mit ansvar, når jeg lægger disse billeder op, men jeg bliver alligevel ærgerlig over folks behov for at kritisere disse billeder – særligt på facebook. ALLE har ret til en mening, men jeg synes stadig i tråd med mit indlæg om skinny-shaming, at man bør kritisere andre mennesker i en respektfuld og saglig tone.

Dette er mennesker, der har kæmpet en hård kamp! Det handler ikke om, at det er “synd” for dem eller at de på nogen måde mishandler sig selv, men på samme måde som det kan være sindsygt hårdt at holde op med at ryge, så kan det være tilsvarende svært at lægge sin sukkerafhængighed på hylden. Der ligger som oftes masser timers arbejde i træning, indkøb, madlavning og tilvænning bag disse billeder. Som regel er der tale om relativt unge piger, der har skulle skære væsentligt ned på deres alkoholindtag, erstatte deres daglige eftermiddagskage med skyr eller gulerødder og vende sig af med at afslutte deres bytur i et hav af pizza, pommes frites og shawarma. Og ja, det gør “ondt” at blive stærkere – det kommer ikke af at ligge på sofaen. Det kommer af mange seje træningspas, hvor man kommer ud af sin comfort-zone, bliver presset og får sved på panden!

Jeg vil gerne stå ved, at jeg ikke mener, at det er hverken usundt eller farligt at skære ned på unødvendige snacks og sukkerholdige mellemmåltider. På samme måde mener jeg, at det er helt okay, at erstatte dem med “rigtig” mad, der har en reel næringsmæssig værdi for din krop.

De kritik punkter der kommer er som oftes i stil med “hun ser for tynd ud”, “jeg synes, at hun var pænere før”, “hun er ikke sund” osv. Men faktum er jo, at der intet fagligt belæg er bag disse udsagn. Det er baseret ud fra et billede – et billede der vel og mærke hverken siger noget om hvor gamle de er, hvor høje de er, hvad de vejer, hvad de spiser, hvor meget de træner og det gælder for så vidt både “før” og “efter” billedet! Det bliver således blot et spørgsmål om, hvad man synes er pænest eller hvad man synes ser mest “rigtigt” ud!

Disse billeder er ikke ment som en løftet pegefinger eller et forsøg på at diktere, hvordan andre skal se ud eller leve deres liv. De er ment som inspiration og motivation til alle dem, der måske selv godt kunne tænke sig at smide et par kg, skære ned på deres sukkerindtag, spise mere varieret, løbe hurtigere eller bare generelt blive stærkere. Jeg synes personligt, at de er fucking seje, at de tør lægge deres krop til skue på den måde, og de gør det jo kun fordi, at de selv er blevet motiveret af lignende billeder, og ved at det for nogle kan gøre en forskel. Jeres kritik ændrer ikke på deres forløb, det gør dem højst sandsynligt bare kede af det!

Dette er jo en blog om sund mad og træning – den hedder “Healthy Skinny Bitch – Fitness//Nutrition//Health”, og min filosofi er, at selvfølgelig må folk spise kage og drikke cava engang imellem, men min blog er tiltænkt som inspiration til, når du gerne vil have nogle sundere alternativer! Jeg vil gerne inspirere og motivere folk til at opnå en fed og varieret træning, og til at indse, at man ikke behøver sulte-kure for at tabe sig, men kan gøre det ved at spise sig mæt i rigtig mad! Jeg tror på, at du godt selv kan finde ud af at købe og spise chokolade, men at jeg kan hjælpe dig engang imellem, når du står og mangler inspiration til en sund salat eller et los i røven, så du kommer afsted til træning! Hvis du er 100% i balance og helt tilfreds med din livsstil, så er du jo heldigvis ikke tvunget til at forholde dig til denne blog, så kan du bare springe videre, og så fordybe dig i nogle af de andre fantastiske blogs om mode, indretning eller kage – valget er dit, men her på bloggen vil jeg gerne opfordre til, at man taler ordentligt og respektfuldt til hinanden!

 

//HSB

 

 Follow me on Bloglovin’ – Like me on Facebook

1524959_10153648397285305_2048749545_n 1510380_10153683543320305_1457959630_n 1520760_10151858632097393_820738271_n kristine_før:efter IMG_0658 1899947_10153834031400305_960680067_n 10389131_10154259287035305_7759017689689046796_n 10479329_10154279286665305_6295944842694321910_n 10443895_10154279511410305_756813666_n

You Might Also Like...

5 Comments

  • Reply
    Maj
    16. juni 2014 at 17:24

    Jeg er meget enig.

    Jeg er i det hele taget undrende omkring de negative kommentarer, som (tilsyneladende) flere finder tid til at skrive. Hvad er formålet med kommentarerne? Jeg kan simpelthen ikke se den gode hensigt, som jeg selvfølgelig antager, at kommentatorerne har, når de skriver. De mennesker, som de negative kommentarer omkring deres forløb er stilet til, bliver jo vrede, kede af det og sårede, og det er vel næppe det kommentatorerne ønsker. I modsat fald har jeg kun …(ingenting)… til overs for dem.

  • Reply
    Amalie
    17. juni 2014 at 8:07

    Halleluja! Kæmpe indsats og kæmpe sejr at nå sine mål på så kort tid. Bravo – jeg er fan!

  • Reply
    Simone
    17. juni 2014 at 17:36

    Jeg synes din blog er super fin!

    Jeg kunne godt selv bruge din hjælp- hvordan kommer jeg i kontakt med dig vedr. Personlig træning

  • Reply
    Amalie Bering
    22. juni 2014 at 14:11

    Så godt skrevet Sara!
    Det er alt for nemt at gemme sig bag tasterne og skrive noget jantelovs-fis.

Leave a Reply