Igår fik jeg udgivelsesdatoen på min nye bog, der udkommer d. 18. april 2018 med hele 100 opskrifter på sund va. slank mad til morgen, middag, aften, dessert og mellemmåltid. Jeg glæder mig helt vildt, men indtil da, så får I her en opskrift på slankende burger med bønnefritter fra min første bog, som du kan finde her!
Ingredienser:
200 g grønne bønner
1 portobello-svamp
150 g hakket oksekød 3-6 %
5 g rødløg, skåret i skiver
30 g spidskål, skåret fint eller feltsalat
2 cherrytomater, skåret i skiver eller
2-3 skiver almindelig tomat
2 skiver agurk
ketchup
sennep
olivenolie
Næringsindhold:
Energi: kJ/kcal 1355/324
Protein: 40 g
Kulhydrat: 24 g
Fedt: 8,3 g
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Fordel bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bland demmed lidt olie. Bag dem i ovnen i ca. 40-45 minutter. Husk at vende dem undervejs.
Form en hakkebøf af kødet, krydr med salt og peber og steg den på en grillpande
eller slip let-pande. Fjern stokken på portobello-svampen og steg den på begge sider på en varm pande. Den skal kun lige vendes, ellers mister den vand og klasker sammen.
Del svampen i to og kom fyldet mellem de to halvdele.
Server lune bønnefritter til – god appetit 🙂
No Comments