Healthy Skinny Bitch
Aftensmad Blog Frokost Mad Min blog

Opskrift på sund vs. slank gazpacho (kan gøres vegansk og laktosefri)

I min familie har vi altid spist kold gazpachosuppe om sommeren. Det skyldes nok, at det er én af min lillebrors livretter. Derfor har jeg i min nye bog lavet en version i en sund og en slank udgave, som du kan finde nedenfor. Find min bog med de 100 nye opskrifter her!

 

Skærmbillede 2018-05-15 kl. 21.32.40

 

SUND Gazpacho

2 personer / Tidsforbrug ca. 30 min.

1 skive grovbrød, gerne daggammelt
2 dl vand
1⁄2 agurk
250 g tomater
1 gul peberfrugt
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 spsk rødvinseddike 1 tsk citronsaft
salt og peber
1 spsk persille, finthakket
2-4 isterninger
2 spsk fraiche 6 %
2 skiver groft brød til servering

Bræk brødet i mindre stykker, og blød det op vand i ca. 20 minutter. Pres herefter alt væden ud af brødet.
Skrab den våde midte ud af agurken. Skær den i små tern, og skær ligeledes tomat og peberfrugt i tern. Gem lidt af dem til pynt.

Blend de øvrige snittede grøntsager med brød, hvidløg, olie, eddike, citronsaft, salt og peber. Konsistensen skal være let tyk og ikke for vandet, så der kan op- og nedjusteres ved at tilsætte vand i blenderen.
Smag suppen til med salt, peber og citron, pynt den med de små grøntsagstern og finthakket persille.

Put et par isterninger i suppen, og servér den helt kold med fraiche og groft brød til.

Næringsindhold

Energi pr. person: 323 kcal

Fedt 26 %
Protein 8 %
Kulhydrat 66 %

 

Skærmbillede 2018-05-15 kl. 21.32.54

 

SLANK Gazpacho

2 personer / Tidsforbrug ca. 30 min.

1⁄2 agurk
300 g tomater
1 gul peberfrugt
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 spsk rødvinseddike
1 tsk citronsa
salt og peber
1 spsk persille, finthakket
2-4 isterninger
2 spsk cremefine
2 skiver groft rugbrød

Skrab den våde midte ud af agurken. Skær den i små tern, og skær ligeledes tomat og peberfrugt i tern. Gem lidt af dem til pynt.
Blend de øvrige snittede grøntsager med hvidløg, olie, eddike, citronsa , salt og peber. Konsistensen skal være let tyk og ikke for vandet, så der kan op- og nedjusteres ved at tilsætte vand i blenderen.

Smag suppen til med salt, peber og citron, pynt den med små tern af agurk, tomat, peberfrugt samt nthakket persille.
Put et par isterninger i suppen, og servér den helt kold med cremefine og groft rugbrød til.

TIP: Hvis du udelader fraiche og cremefine, bliver din suppe både vegansk og laktosefri.

Næringsindhold

Energi pr. person: 240 kcal

Fedt 36 %
Protein 9 %
Kulhydrat 55 %

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply