Hvor meget må man egentlig blande sig i andre menneskers private sager?
Sidste torsdag udkom det nyeste FIT LIVING magasin, og efter utallige forspørgsler, så har vi lavet et, hvis jeg selv skal sige det, superfedt issue med fokus på livet med og uden børn. Men hvordan skriver man en leder til et mor/barn nummer, når man ikke selv har et barn?
Mine tanker kræsede om dette spørgsmål igennem længere tid. For selvom, at jeg har haft et utal af mor/barn bootcamps og har utrolig mange veninder med børn, og elsker at være sammen med deres skønne unger, så har jeg på ingen måde retten til at udtale mig om livet med børn. For jeg har ikke mine egne. Til gengæld kom jeg frem til, at hvis der er noget, som jeg kan udtale mig om, så er det at være i trediverne, have mødt, hvad jeg regner med skal være manden i mit liv og ikke have fået børn. For hold da fast, hvor folk har travlt med at blande sig.
Misforstå mig ikke, for jeg er af den klareste overbevisning, at folk spørger af nysgerrighed og ikke af ond vilje. Men jeg bliver flere gange hver evig eneste uge(!) stillet spørgsmålet: “Hvornår skal I så have børn?”
Ofte kommer det lige før eller umiddelbart efter det mindst lige så upassende spørgsmål: “Nåhh, hvornår skal I så giftes?”
Og jeg ved godt, at folk ikke nødvendigvis tænker over, hvad det egentlig er de spørger om, eller måske har tænkt så meget over, hvor privat et spørgsmål de egentlig stiller. For svaret på dette kan være mange. Måske er vi dybt uenige om, hvorvidt, at vi overhovedet skal have børn eller ej. Måske vi igennem længere tid har forsøgt at få børn, men uden held. Måske vi ikke er klar eller måske vi slet ikke ønsker at få børn?
Uanset hvad, så er det en enormt privat sag. Jeg er heldig. Jeg er sammen med en mand, som jeg er på bølgelængde med, og hvor vi begge er indforståede med, at vi en dag ønsker at blive gift og få børn. Det i sig selv er gave, men det er også noget, som vi selv skal finde ud af, hvornår vi er klar til. Netop fordi, at vi er på bølgelængde, så har spørgsmålene ikke generet mig så meget, men jeg har nu alligevel efterhånden fået nok, og tænker, at jeg vil bruge min stemme og mine kanaler til lige at minde folk om, at lidt pli kan være klædeligt engang i mellem.
For jeg får stillet spørgsmålet af mine nærmeste venner, men også bekendte, kollegaer og sågar midt i arbejdsrelaterede møder. Og det er faktisk overhovedet ikke i orden. Synes jeg i hvertfald. For mig er det en privat sag, og hvis vi en dag skal giftes og have børn, så lover jeg, at jeg nok selv skal dele det, når vi er klar.
Måske jeg er alene med denne mening, men jeg oplever, at en del af mine nærmeste ofte bliver spurgt til: hvornår de skal giftes, have børn, og når de så er blevet gift og har fået et barn, så forsætter det med spørgsmålet om, hvornår de skal have det næste?
I forbindelse med udarbejdelsen af dette nummer af FIT LIVING har vi ud over at tale med nogle mega seje mødre også talt med den lige så seje Stella, der er indehaver af skønhedsklinikken Beauty Avenue på Frederiksberg, og som sammen med sin mand igennem 14 år har taget et aktivt valg om ikke at få børn. Hun fortæller om, hvordan hun ofte bliver konfronteret med sin beslutning, hvor folk stiller spørgsmålstegn ved, om hun mon ikke fortryder, når hun bliver ældre? Og jeg må helt skamfuldt indrømme, at samme tanke slog mig, da jeg læste interviewet igennem første gang. Men jeg tror, at det er det fuldstændige rigtige valg for Stella. Jeg tror, at hun ved bedst, og jeg tror, at hun har truffet den helt rigtige beslutning for hende. Hun har fravalgt børn til fordel for et liv, hvor hun har tilvalgt et liv dedikeret til sit arbejde, sin mand, middagsselskaber på hverdage og spontane weekendturer. Det er slet ikke op til mig eller nogen andre at bedømme, hvad der er det rette for hende. For det ved kun hun.
Jeg er meget nysgerrig på jeres tanker om dette emne?
…og hvis du er blevet nysgerrig på dette nummer af FIT LIVING, så kan jeg afsløre, at der ud over interviews med 3 seje kvinder også er træningsprogrammer til dig der er gravid, dig der vil træne med din baby og dig der gerne vil træne med din veninde. Der er også masser af sunde og lette opskrifter, som kan laves til både voksne og børn. Der er afslørende artikler om din take away og beauty quick fix guides, og så utrolig meget mere. Så alt i alt er der masser af spændende sager til dig med eller uden børn.
16 Comments
Caroline
31. oktober 2019 at 11:47Jeg forstår dit budskab og jeg tror også jeg ville være lidt småirriteret ved de samme spørgsmål igen og igen, bare fordi man har passeret de 30. Men jeg overvejer også om man ved fx fertilitetproblem, holder fast i “at det er en privat sag” – medvirker til bevare problemet som et tabu (?) Jeg tror mere åbenhed omkring al vores uperfekte; lige fra krop, selvværd, fertilitet etc vil hjælpe os selv, så problemet af-tabuseres (findes det ord?) og dermed vil skammen (en dag) forsvinde. Bare en tanke. God dag
Healthyskinnybitchdk
31. oktober 2019 at 11:58Jeg er helt enig med dig i, at fertilitetsproblemer ikke bør være tabubelagt, men jeg mener stadig, at det er noget, som den enkelte selv må vurdere om de har lyst til at dele og med hvem. Jeg taler om, at jeg bliver stillet spørgsmålet af folk, som jeg nærmest ikke kender eller hvor jeg sidder i et arbejdsrelateret møde. Og havde jeg fertilitetsproblemer, så var det ikke nødvendigvis noget, som jeg ville have lyst til at skulle dele med en masse random mennesker i et mødelokale. Medmindre, at jeg selvfølgelig følte mig klar og havde skrevet om det på bloggen. For så må man jo forvente at folk spørger, og så har man jo også taget stilling til, at man selv føler sig klar til at dele det med hele verden 🙂 Håber, at det giver mening?
Katrine
7. november 2019 at 20:56Jeg er meget enig, og jeg kan virkelig relatere. Jeg har heller ikke behov for at dele min situation, og det er slet ikke alle der har ret til at blande sig i SÅ private aspekter af mit liv. Men det er helt sikkert en grænse som mange ikke kender eller forstår før de selv har været den “adspurgte”.
M
1. november 2019 at 6:59Jeg er så enig i indlægget fra Sara. Jeg har været sammen med min mand i rigtig mange år og er i en alder, hvor alle finder det helt naturligt at spørge når som helst hvornår vi skal have børn. Vi har prøvet et stykke tid og det har ikke været så nemt som vi havde troet/håbet, så nu er vi startet i behandling. Selvom det ikke skal være tabuiseret, må jeg bare sige at det er en super hård process, der fylder rigtig meget mentalt – hvad nu hvis det aldrig lykkes? Det tror jeg virkelig ikke man skal undervurdere og jeg tror det er svært at sætte sig ind i indtil man selv står i situationen. Lige netop derfor synes jeg at det er super upassende når folk, der ikke engang er tætte venner eller familie spørger ind til hvornår vi skal have børn. For det river op i en masse svære følelser hver gang. Derfor bør man virkelig tænke sig om inden man spørger ind til det med børn – man ved aldrig hvad folk går og kæmper med.
Charlotte
31. oktober 2019 at 13:18Jeg har selv været i samme båd indtil for kort tid siden, da jeg fandt ud af jeg var gravid.
Kunne godt selv mærke at frygten for om jeg kunne blive gravid og min alder (33år) begyndte at fylde især med de mange hvornår skal i have børn/giftes spørgsmål og dette gjorde mig meget trist.
Men det der fyldte meget for mig var os at lærer min kæreste at kende og skabe en masse minder og et solidt fundament inden vi fik børn og sætte ham og jeg først. Men ja man ved ikke hvorfor folk ikke har fået børn. Jeg gik igennem en kæmpe skam da jeg blev gravid fordi jeg ikke var sikker på om vi skulle beholde det da vi havde aftalt at vente (min kæreste var ikke klar). Har 3 veninder der har fået hjælp til det og følte mig så skamfuld at jeg overvejede en abort brød sammen hos lægen.
Jeg ser det heller ikke som en selvfølge at folk skal have børn. Synes det underligt og faktisk lidt fjollet at man skal forklarer/ argumenterer for sit valg om ikke at få børn. Tak for et super godt indlæg☺️
Maria
31. oktober 2019 at 13:50Jeg er 100 % enig med dig. Det ER en privat sag! Og det er megairriterende at blive spurgt konstant. Jeg er single og 36 år og hører ofte en anden og mindst ligeså irriterende version “Nåååhh men med din alder skal du jo til at finde dig en mand, hvis du vil gøre dig håb om at få børn/kunne få børn”.
Jeg synes, dit budskab er vigtigt.
Tak for det 🙂
Camilla
31. oktober 2019 at 14:05Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har selv svært ved at få børn og folk er holdt op med at spørge om vi I ikke skal have børn, efter jeg har offentliggjort at vi er i fertilitetsbehandling ( de er faktisk blevet pinligt tavse!!). Om det er frivilligt eller ufrivilligt valg man har taget, kommer det overhovedet ikke andre ved.
Maj Sara
31. oktober 2019 at 16:04Jeg er helt enig, Sara! Det er jo en privat sag OG selvfølgelig deler man når der er en god nyhed at dele.
Simone
31. oktober 2019 at 20:40Tusind tak for dit blogindlæg! Det du skriver er nogle tanker der har fyldt meget i mit hovede på det seneste og jeg er derfor glad for at høre at der er andre der går med samme tanker. Jeg er så enig med dig i alt hvad du skriver. Jeg oplever selv at få spørgsmålet utroligt ofte, selvom jeg “kun” er 24 år. Den sidste fødselsdagfest jeg var med til fik jeg spørgsmålet hele 6 gange og sådan er det ofte når jeg er ude til sociale arrangementer. Jeg ser det virkelig også som en ond cirkel, da det er meget sjældent at spørgsmålene så stopper, hvis man rent faktisk bliver gravid og får et barn, for så kommer det næste bare i rækken, “Skal i snart giftes?”, “Hvornår kommer nr. 2?” osv. Jeg er enig med dig i at det nok oftest er nysgerrighed der driver folk, men hvad de ikke forstår er at man jo indvendig får en lille smule stress hver gang man får disse slags spørgsmål og hvis man så svarer tilbage med “Jamen jeg er godt tilfreds med mit liv, som det er nu, så hvorfor ændre på det”, bliver man mødt med et skeptisk blik og et “nåår, men det andet kunne da også være meget rart”. Altså det er sjældent at ens svar bliver accepteret. Derudover er der også en generel holdning blandt mange mennesker, om at man skal færdiggøre sin uddannelse inden man bliver gravid, så jeg er sikker på at hvis jeg rent faktisk gik hen og blev gravid mens jeg er under uddannelse, så også der ville blive mødt med undrende, spørgende og uforståelige blikke. Det er, som du kan høre noget der irriterer mig meget og jeg er derfor virkelig glad for at du bringer det på banen, i håb om at det kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang inden de spørger igen :-).
Mette
31. oktober 2019 at 21:27Igår havde jeg en gammel yndlingsbluse på fra Cos. En kort A-formet og strikket sag. Smal ved skuldrene og posede på den fede måde, som kun den er. En kollega spurgte i forbifarten med et stort smil og den største selvfølgelighed “jeg tænkte på, Mette, at du har sådan en lidt løs bluse på i dag…” Jeg spillede dum, for jeg vidste godt, hvor det bar hen. Hun har nemlig tidligere stillet samme spørgsmål, første gang jeg havde min ternede, løse og selfølgelig vildt lækre kjole på fra Mads Nørgaard. “…er det fordi du gemmer noget nedenunder?” afsluttede hun sin sætning med et glimt i øjet. Nej, svarede jeg prompte og gik.
Behøver jeg sige, at jeg ikke har brugt den ternede kjole på arbejdet siden? Og at jeg næppe kommer til at tage yndlingsblusen på fremover? Med mindre jeg dagen før har haft noget ultrastramt og afslørende tøj på, der viser, at jeg ikke er gravid.
Det er et forfærdeligt spørgsmål at blive stillet, for jeg gad godt have børn. Desværre byder skæbnen mig fertilitetsbehandling, da jeg ikke kan blive gravid naturligt. Vi har bare ikke overskuddet til at begynde endnu.
Jeg har lyst til at råbe det i hovedet på min kollega næste gang på den mest upassende måde ene og alene for at gøre hende forlegen og få hende til at fatte, hvor grænseoverskridende hun er med hendes spørgsmål.
Sophie
1. november 2019 at 7:14Tak for dit fine skriv og tanker om emnet, Sara. Jeg har stået i samme situation mange mange gange.. jeg har været sammen med min kæreste i 12 år og er 33 år. Mindst 1 gang om ugen får jeg spørgsmål om børn/bryllup på arbejdet.. jeg er så mega træt af det, for jeg mener som dig, at det er en meget privat sag. Tænk hvis det var mit største ønske, men min kæreste ikke ville eller hvis jeg var i fertilitetsbehandling på 5. år.. folk burde sgu skamme sig lidt.
Lulu
3. november 2019 at 23:29De to såkaldte bb spørgsmål er blevet til standart spørgsmål, og det er efter min mening usmageligt!!
Med min kæreste ved min side igennem snart 10 år, fik vi også ofte de spørgsmål stillet. OG jeg var ved at brække mig at det, men alligevel svarede jeg altid høfligt tilbage. Men en dag hvor vi sat ved et rundbord, til et bryllup omgivet af nygifte par med børn, fik jeg nok, og havde måske også fået et par glas for meget. Da spørgsmålet om vores planer om børn blev slynget over bordet, svarede jeg tilbage; ‘ spørger I os om vi knalder uden kondom eller anden form for beskyttelse’? Der blev helt stille ved bordet og grinet akavet.. Derefter løftede jeg glasset for at skåle med dem alle og udbrød; OG vi har heller ikke tænkte os at bruge ufattelig meget tid samt penge på en dag (bryllup) lige pt..
Men jeg lægger i skrivende stund ved siden af vores smukke 11 uger gamle datter, og er mere taknemmelig og lykke for, at hun blev lavet i en kæmpe julefrokost brandert, for nu snart et år siden.. Så svaret var, ja vi knaldede ude beskyttelse. Men det rager ærligtalt ikke andre mennesker, og vi kunne jo være i ulykkelige omstændigheder, og have svært ved at få det projekt gravid til at lykkes. Så folkens, – spørg om nået mere spændende, og husk at hvis dem omkring jer er i lykkelige omstændigheder både på baby eller bryllups fronten, så skal I nok få besked!!
K
4. november 2019 at 8:18Jeg kommer til at være i undertal her, men jeg er kun delvist enig. For jo, det er en privat sag og jeg kan godt forstå, at det er irriterende og i nogle tilfælde grænseoverskridende at blive spurgt om. Men samtidig, så oplever jeg en tendens til at vi bliver fornærmede over alt hvad folk siger i stedet for at forstå hensigten. Som du selv skriver, så er det oftest af nysgerrighed eller måske fordi man ikke kan finde på hvad man ellers lige skal snakke om til tante Odas fødselsdag. Og hvis man ikke har lyst til at snakke om det, så kan man jo bare lade være med at gå ind i samtalen. I stedet for at blive stødt/fornærmet/offended eller hvad vi nu skal kalde det, tror jeg det er vigtigere at forholde sig til, hvordan vi håndterer det når det sker.
Rik
7. november 2019 at 20:30Jeg er nok også lidt enig med K.
Jeg kan sagtens se at det er en privat sag, men tænker man kan smile og sige “for mig er det en privat sag” så tror jeg at man slipper for spørgsmålet igen. Jeg tror ikke det er privat for alle og eftersom vi alle er forskellige er det op til os selv at sætte vores personlige grænser.
M
7. november 2019 at 22:24Jeg forstår så meget at baby og bryllup spørgsmål fra semi bekendte er grænseoverskridende.
Som 33 årig single vil jeg gerne tilføje – skal du ikke snart finde en kæreste? til samme kategori af grænseoverskridende spørgsmål.
Et spørgsmål jeg måske får tre gange om ugen, et spørgsmål som er meget svært at svare på, og ikke mindst et spørgsmål, som på en dårlig dag gør mig ked af det. Og selv om jeg jo godt ved, at det ikke er folks hensigt, så ville det være dejligt, om man lige overvejer, hvad man vil med sine spørgsmål til semi bekendtes liv og valg.
K2
2. marts 2020 at 18:49Tusind tak for indlæg om et følelsesmæssigt vigtigt emne.
Jeg har altid haft det mega svært ved folk der spørger. Jeg er personlig af den holdning at det er en meget privat sag som jeg nok skal dele med folk når jeg er klar.
Jeg kan da godt se at man bare kan svare at det ønsker man ikke at kommentere på, men jeg er meget dårligt til at glide af på direkte spørgsmål, da jeg ellers er en åben person, men nogle ting ønsker jeg ikke at dele og jeg bliver gang på gang tvunget ud i dumme svar – super ubehageligt og akavet.
Det skal siges at jeg pt har en søn på snart 3 år. Det er helt fantastisk. Jeg er jo så i mellemtiden blevet spurgt et utal af gange om en 2er. Og denne gang har det været en rigtig uheldig omgang, hvor jeg har været gravid, glædede mig men aborterede i 6-8. uge, men min proces med at komme af med det har varet virkelig lang tid og jeg har i 4 måneder været gravid/ikke gravid og i mellemtiden fået spørgsmål om en 2er, hvor jeg bare har lyst til at svare “det kan vi altså ikke altid selv bestemme om vi kan og hvornår vi kan osv osv!”. Det har gjort så ondt og jeg har haft et snert af ked af det hed når mine veninder blev gravide rundt om mig med deres første og andet barn…
Jeg tænker nu endnu mere over det end før. Selvom jeg aldrig har været den der spurgte, så ved jeg endnu mere nu hvor ondt det ellers blot så nysgerrige spørgsmål kan gøre.
Man kan virkelig komme til at jage en nål direkte ind i et meget såbart sted. 🙂
PS: elsker Lulus kommentar til brylluppet for det er også sådan jeg hører spørgsmålet når nogen spørger. hahaha.