Healthy Skinny Bitch
Før/Efter

#HSBDiet: 17 kg, på 17 uger: “Min krop blev sundere, og jeg kunne pludselig kende mig selv i min krop”

Min kostvejleder Stefanie har netop afsluttet et kostvejledningsforløb efter #HSBdiet principperne fra min bog, med sin klient Mathilde, der virkelig har opnået flotte resultater.

Mathilde er stolt! Og vi er mindst lige så stolte af hendes seje arbejde! Hun var top motiveret, og tog derfor alle #HSBdiet principperne til sig, og viste lige præcis, hvordan de skulle bruges. Hun var klar til, én gang for alle, igen at blive en sund og stærk udgave af sig selv.

Hun har virkelig kæmpet, og haft en viljestyrke der ikke var til at slå igennem. Der var ingen undskyldninger, hun fandt ud af, hvad der fungerede for hende, og fandt løsninger der hvor der var behov for det, og med det, resulterede det, i 17 kg mindre på 17 uger. Hun har tabt 64 cm omkring bryst, talje, hofte, lår og arme samt gået fra en fedtprocent på 36,2 til 25,6.

 

Se alle hendes før/efter billeder nedenfor og læs hendes historie.

 

førefterstefforfra førefterstefsiden førefterstefbag

 

“Da jeg i sommer sad på en strand i Spanien i min bikini, og havde allermest lyst til at pakke mig selv ind i en oversize kimono, greb jeg mobilen og kontaktede Stefanie. Jeg måtte have hjælp til at gennemføre et vægttab én gang for alle.

Jeg var ikke flov over mig selv, men jeg følte mig utilpas i min egen krop. Mit tøj strammede, mit spejlbillede kunne jeg ikke kende, mine knæ gjorde ondt når jeg løb, og jeg tabte mig ikke et gram på trods af det ene sundhedsflip efter det andet. Det var egentlig ikke vægten i sig selv, jeg anede nemlig ikke hvad jeg vejede, det var mere følelsen af ikke at kunne kende mig selv, i min egen krop.

Ved første møde med Stefanie forventede jeg, at få en skarp og nøje tilrettelagt plan over, hvad jeg skulle spise og hvornår. Men i stedet satte hun mig ind i #HSBDiet’s helt enkle principper og huskeregler, som jeg skulle følge. Det gjorde jeg og resultatet ved vores efterfølgende møde, var alt andet end jeg havde forventet. I 2 uger havde jeg, uden at være sulten eller føle afsavn til mad tabt 3 Kilo. Med efterfølgende vejledninger og tæt samarbejde med Stefanie formåede jeg at fortsætte mit vægttab. Men ikke nok med det, så kom jeg i markant bedre form, min krop blev sundere og jeg kunne pludselig kende mig selv i min krop.

Jeg har netop afsluttet mit kostvejledningsforløb og resultatet er jeg stolt af. Jeg har arbejdet hårdt og målrettet, men til gengæld har jeg på 4 måneder tabt 17.6 kg og 68 cm er forsvundet. Jeg er kommet i super god form og skal snart løbe mit første halvmaraton. Ikke på nogen bestemt tid, men bare fordi jeg kan.

Vægten og tallet betyder stadig ikke allermest, nej det er følelsen af, at jeg nu kan være tilpas i egen krop. Mit tøj sidder som det skal og mine #HSBDiet principper, sidder som en ny skoletaske, godt placeret på ryggen, og som en helt almindelig del af min hverdag.

Jeg kunne aldrig have klaret, en så markant livsstilsændring på egen hånd og jeg vil til enhver tid, anbefale et kostvejledningsforløb hos Healthy Skinny Bitch.

Det har været 4 hårde måneder, men det er ingenting i forhold til hvad det vil give mig igennem resten af mit liv.

Det er grænseoverskridende at lukke et andet menneske ind i en vægttabsproces, men for mig, var det lige præcis det der skulle til.” – Mathilde

 

Ønsker du et lignende forløb, så se mere om kostvejledning her.

 

 

You Might Also Like...

No Comments

    Leave a Reply