Fra ungdomssløvsind til Healthy Skinny Bitch!

 

 

Jeg ville gerne kunne fortælle romantiske historier om, hvordan jeg altid har elsket at være fysisk aktiv, udelukkende spist økologisk og altid har synes at sund mad var det ”rigtige” for mig, men sådan forholder sandheden sig bare ikke.

Som så mange andre var jeg det som man ville betegne som teenagesløv. Som barn var jeg meget mager, men i mine teenageår gik jeg ret hurtigt fra mager til buttet. Dette kan skyldes hormonforandring eller min absurd usunde livsstil, der inkluderede rigelige mængder af både junk-food, smøger, alkohol og ikke mindst et absolut minimum af fysisk aktivitet. I min gymnasietid var tanken om at cykle i skole totalt urealistisk, også selvom det egentlig blot drejede sig om små 2 km.

Jeg vidste godt, at jeg var buttet, og jeg ville egentlig også rigtig gerne tabe mig. Mange af mine veninde var ”siv i luften”, og flere kom også fra familier, hvor fysisk aktivitet var en naturlig del af hverdagen. Personligt har jeg altid haft en svaghed for sødt, fedt og salt, og siden jeg stoppede til ridning som teenager har jeg egentlig aldrig fundet nogen sportsgren, som jeg synes var speciel sjov og mine forældre har altid været bedre til at læse bøger end at hoppe en tur i løbeskoene.

Jeg prøvede at tabe mig i gymnasiet fx ved at undgå sukker i over ½ år (dette inkluderede dog ikke de umenneskelige mængder af alkohol jeg indtog i weekenderne, hvilket set i retro-perspektiv nok havde flyttet en del kilo!), men det var egentlig først efter gymnasiet, at jeg fandt ”kuren over alle kurer”, faktisk er det den eneste kur, som jeg den dag i dag gang på gang må se mig slået af, når jeg lægger kostplaner til folk – nemlig ”kærestesorgskuren”.

Jeg gik fra min gymnasiekæreste kort efter gymnasiet, og selvom det var mig der skred, så havde jeg lige 3 ugers uhyggeligt effektivt (og usundt) vægttab, der mest gik ud på at græde og spise nåh ja ingenting. Dette resulterede i et 7kg vægttab samtidig med at jeg begyndte at træne lidt.

Jeg havde pludselig en del mere fritid, og selvom det ikke var en særlig sund måde jeg havde tabt mig på, så havde jeg bestemt heller ikke lyst til at tage de 7kg på igen. Så jeg begyndte at træne. Til at starte med mest for mig selv – en blanding af konditions- og styrketræning. Jeg havde tidligere gået lidt på hold med mine veninder, men det var kun blevet til et par enkelte gange idet jeg som så mange andre blev totalt ydmyget qua mine manglende motoriske evner samt en komplet manglende kropforståelse. Blander man dette med en umenneskelig ringe form og en hær af super tynde veninder, der i øvrigt har gået til dans hele livet og har været på holdet fast i laaaaang tid, der står og griner af en, så sikrer du dig en følelse af ydmygelse, som du aldrig glemmer 🙂

Men efter noget tid for mig selv, en del kg mindre på maven og ikke mindst en noget bedre fysisk form fik jeg blod på tanden og startede så småt på hold. Og nu var selvsamme hold og endda til tider med samme veninder en del sjovere. Faktisk blev jeg totalt bidt af det. Jeg mødte de mest inspirerende instruktører jeg til dags dato har mødt nemlig Susanne og Annette fra Twinspirit, der fik mig til at gå fra at synes at træning var ren tortur til at elske at svede og presse mig selv ud af min komfort-zone.

At komme i bedre form betød meget for mig – det gav mig en kropslige følelse af pludselig at føle mig stærk, og i stand til at løbe efter bussen og cykle de 10km der var ud til veninderne uden at være helt smadret – det var fantastisk.

Men når det drejer sig om vægttab, så er det alt andet lige kosten, der betyder mest! Jeg har egentlig altid synes, at det var spændende, og selvom jeg havde ændret en del i løbet af min gymnasietid, så var det først efterfølgende, at jeg for alvor forstod hvor usundt jeg egentlig havde spist. Og langsom ændrede jeg det. Så fra konsekvent at vælge hvidt brød med smør blev det til groft brød eller rugbrød. Smørret blev mere eller mindre skippet helt og der kom en del mere grønt og magert kød på tallerkenen.

I 2007 begyndte jeg at arbejde i FitnessDk, og med de mest fantastiske kollegaer i ryggen kom jeg igennem instruktøruddannelsen, og startede på Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Det er siden blevet til en kandidatuddannelse i Human Ernæring, supplerende fag på Idræt, 15 kilos vægttab og en fedtprocent der er gået fra overvægtig til normalvægtig samt ca. 500 timer på årsbasis sammen med mine skønne fitnesshelte.

Jeg spiser stadig desserter og pizza, jeg drikker stadig alkohol, men det hele har dog ændret sig. Jeg forsøger, at spise ret sundt og begrænser mit kalorieindtag i hverdagene og så er jeg til gengæld lidt mere ligeglad i weekenderne. Dog er de sunde valg med årene blevet mere en vane, og derfor er de ”usunde” valg ofte sundere end de ville have været for blot 7 år siden. Én af de vigtigste ting, som jeg har lært og stadig arbejder med er begrebet sult og mæthed. Jeg spiste meget med øjne før. Jeg kunne kigge på en tallerken og beslutte mig for på forhånd hvor meget jeg ville spise f.eks. ”jeg spiser alt på tallerkenen” eller ”jeg spiser den halve” i stedet for at spise, og prøve at mærke efter, hvornår jeg ikke længere er sulten. Så selvom en pizza stadig er en pizza, så behøver jeg ikke at spise den hele bare fordi den er der, men jeg kan godt nøjes med ½ eller ¾, hvis det er det, der gør mig mæt.

Så jeg kan ikke blære mig med, at jeg fik en åbenbaring eller en kostplan og ændrede mit liv fra den ene dag til den anden, men jeg har ændret livsstil, langsomt og jeg holder ved den. Jeg har lært en masse og tilegnet mig nye vaner, og jeg ville aldrig gøre det om. Jeg lærer stadig og for hver livsstilsændring jeg har fået lov at følge på sidelinjen lærer jeg noget nyt. Jeg er endnu ikke færdig med at lære selvom jeg ikke skal tabe mig mere. Jeg vil stadig gerne være stærkere, hurtigere og dygtigere. Jeg vil forsat tænke over, hvad jeg spiser og hvordan jeg træner. For uanset hvor meget jeg har ændret mig, så er der en ting der er sikkert: Vender jeg tilbage til mig gamle livsstil, så får jeg også min gamle krop tilbage! Og så vil jeg altså langt hellere være en “Healthy Skinny Bitch”, der får lov til at undervise Københavns dejligste damer fremfor at være en træt teenager, der ikke magter at cykle 2 km i skole!

//HSB