Det seneste stykke tid, har daglig bevægelse og “gratis motion” optaget mig meget. Jeg er virkelig blevet opmærksom på, hvor få af os (mig selv inklusiv), der går de anbefalede 10.000 skridt om dagen i en hverdag præget af stilsiddende arbejde, transportmidler på 4 hjul og generel manglende bevægelse (læs mere her!).
I var virkelig seje til at joine min sidste ro-challenge, hvor vi på en uge skulle ro 10.000 m. og i den kommende uge vil jeg nu udfordre jer med en “gå-challenge”.
Jeg vil derfor udfordre jer til at gå/løbe 10.000 skridt hver dag i en uge dvs. 70.000 skridt i løbet af den næste uge. Jeg tracker selv mine skridt via mit applewatch og min iPhone, hvor jeg bruger en blanding af 3 apps, da ingen af dem tracker helt præcist – nemlig den indbyggede sundhedsapp (den med hjertet), Human og Move X (en upræcis kinakopi af Moves, som jeg stadig savner). Som sagt er ingen af dem i nærheden af Moves app’en, der desværre er blevet taget af, men til sammen synes jeg, at de 3 apps giver et nogenlunde overblik over min bevægelse. Særligt, hvis jeg husker at bruge mit applewatch, der har trænings- og bevægelses tracking.
Som sagt er det en gå/løbe challenge, så jeres transport cykling tæller ikke med. Selvom, at det er en vanvittig god og effektiv måde at gratis motion ind i en travl hverdag, men i næste uge fokuserer jeg altså på gang og løb, så kan vi altid tage en cykel challenge en anden dag.
HUSK endelig at tagge mig og brug #HSBchallenge. Jeg synes, at det er så fedt, at følge med og se jer gennemføre de her challenges. Det er mega motiverende, og sammen er jeg sikker på, at vi alle kan blive sundere og gladere <3
Håber, at I har lyst til at joine!
1 Comment
Pernille
29. oktober 2018 at 7:53Moves appen hedder nu Moves Lite. Jeg har den i hvert fald på min tlf og bruger den flittigt.